Dobbeltbeslutning og fodnoterDobbeltbeslutningen, det alternative sikkerhedspolitiske flertal, dagsordener og fodnoter 1979-1988Den 12. december 1979 tog NATO´s øverste råd en beslutning, der havde to led - deraf betegnelsen dobbeltbeslutningen. Det første led var en beslutning om at modernisere alliancens mellemdistance-raketvåben for at imødegå den trussel, som NATO mente, at den sovjetiske opstilling af helt nye og avancerede SS-20 raketter udgjorde imod Vesteuropas sikkerhed. Beslutningens andet led var et tilbud til Sovjetunionen om inden udgangen af 1983 at forhandle og enes om en sådan nedskæring i antallet af de sovjetiske SS-20 raketter, at den påtænkte opstilling af NATO´s raketter kunne undgås - den såkaldte nulløsning. Den danske socialdemokratiske regering Anker Jørgensen var skeptisk ved udsigten til endnu et led i oprustningsspiralen, men havde affundet sig med beslutningen. Kort forud for det afgørende NATO-møde den 12. december 1979 besluttede regeringen dog - uden om de forsvarsvenlige borgerlige partier - at anbefale sine NATO-partnere at udsætte vedtagelsen af dobbeltbeslutningen i et halvt år, for at give russerne lejlighed til at vise vilje til en forhandlingsløsning (nulløsningen). Hermed var kursen lagt hen imod den splittelse i det traditionelle brede danske sikkerhedspolitiske flertal, der havde bestået mellem Socialdemokratiet og Venstre og de konservative lige siden Danmarks tilslutning til Atlantpagten i 1949. Efter at Socialdemokratiet i 1982 havde afgivet regeringsansvaret til den borgerlige firkløverregering, blev denne splittelse synlig i de sikkerhedspolitiske debatter i Folketinget, hvor den borgerlige regerings NATO-venlige, solidariske linie blev nedstemt af det såkaldt alternative sikkerhedspolitiske flertal, hvor Socialdemokratiet sluttede sig til den prioritering af nedrustning og våbenkontrol, som de NATO-skeptiske partier, Venstresocialisterne, Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre tilstræbte. Dette flertal vedtog i i tidsrummet 1982-1988 i alt 26 dagsordener, der pålagde regeringen - imod regeringens vilje - at tage en række forbehold - de såkaldte fodnoter - over for NATO´s militærpolitiske standpunkter, indtil regeringen i april 1988 udskrev valg på den såkaldte anløbssag, og det lykkedes regeringen at få en samarbejdsaftale med de radikale om sikkerhedspolitikken efter valget, der fjernede det parlamentariske grundlag for det alternative sikkerhedspolitiske flertal. Nedenfor vil man kunne læse samtlige de debatter i Folketinget, som endte med vedtagelse af det "alternative sikkerhedspolitiske flertal"s i alt 26 dagsordener. DokumentationI. Før regeringsskiftet den 10. september 1982Folketinget den 17. maj 1979Den 17. maj 1979 var der denne debat i Folketinget efter en forespørgsel fra SF til forsvarsminister Poul Søgaard, Socialdemokratiet, om drøftelser af planer om udskiftning af NATO´s mellemdistanceraketter i Europa. 23. november 1979 -: de første kritiske reaktioner fra NATO-partnerne på regeringens indstilling om at anbefale en udsættelse af dobbeltbeslutningenDen amerikanske ambassadør blev den 23. november 1979 i et møde med
Udenrigsministeriets direktør underrettet om regeringens indstilling om at
anbefale en udskydelse i et halvt år af NATO´s dobbeltbeslutning. Der fandt en
uformel og en mere
officiel samtale sted, hvor ambassadøren beklagede regeringens indstilling.
Dagen efter - lørdag den 24. november - overbragte ambassadøren udenrigsminister
Kjeld Olesen et brev fra den amerikanske udenrigsminister, Cyrus Vance.
Notits om ambassadørens udveksling af synspunkter med udenrigsministeren. Folketinget den 27. november 1979Beslutning om at påbegynde opstilling af NATO-mellemdistanceraketter i Europa, hvis ikke de sovjetiske SS-20 raketter senest med udgangen af 1983 var afmonteret - den såkaldte dobbeltbeslutning - blev vedtaget på NATO-rådsmødet den 12. december 1979. Inden dette møde var der i Folketinget den 27. november 1979 på initiativ af de radikale en debat om denne beslutning og om det forbehold, den socialdemokratiske regering indtog ved at anbefale en udsættelse af beslutningen i et halvt år. 28. november 1979: Det danske forslag om udsættelse af dobbeltbeslutningen forelægges i NATO-rådetDen danske regerings forslag om udsættelse i et halvt år af
dobbeltbeslutningen - forelagt i Folketinget den 27. november 1979 - blev dagen
efter forelagt for NATO-partnerne af den danske repræsentant i
dette indlæg på
NATO-rådsmøde efter
denne
instruks. Reaktionerne på det danske forslag fra de andre NATO-lande på
mødet er sammenfattet i ambassadør
Svarts referat af mødet. 7. december 1979: Udenrigsministeren til samtaler i Washington med Brzezinski og Vance.Udenrigsminister Kjeld Olesen havde den 7. december 1979 først denne samtale i Washington med den amerikanske sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski og derefter denne samtale med udenrigsminister Vance. 7. december 1979: En samtale med den sovjetiske ambassaderåd i KøbenhavnDen sovjetiske ambassaderåd i København, M. Ljubimov, havde den 7. december 1979 denne udveksling af synspunkter med konsulent Henning Gottlieb, Statsministeriet, om det danske standpunkt og dobbeltbeslutningen. 10.december 1979: Notat til ministeren om NATO-partnernes reaktion på det danske forslag om udsættelseUdenrigsministeriet affattede den 10. december 1979 til brug for udenrigsministeren til drøftelser med folketingsgruppen dette notat om NATO-partnernes reaktion på det danske forslag om udsættelse. 12. december 1979: Tale af udenrigsminister Kjeld Olesen på NATO-rådsmødetPå NATO-rådsmødet den 12. december 1979, hvor dobbeltbeslutningen var til endelig forhandling, holdt udenrigsminister Kjeld Olesens dette indlæg til forklaring og - forgæves - fremme af det danske ønske om en 6 måneders udsættelse af beslutningen. 12. december 1979: NATO vedtager dobbeltbeslutningen. Kommuniké.Efter NATO-udenrigs- og forsvarsministermødet den 12. december 1979 udsendtes dette officielle kommuniké om dobbeltbeslutningen. En undersøgelse fra 1979 af danskernes syn på NATO og raketspørgsmåletDanskernes syn på NATO-medlemsskabet og spørgsmålet om opstilling af de nye raketter kom til udtryk i disse meningsundersøgelser foretaget i anden halvdel af 1979. 14. januar 1980: NATO´s militære chef på besøg hos statsministerenDen militære chef for NATO i Europa, general Rogers, var den 14. januar 1980 på tiltrædelsesbesøg hos statsminister Anker Jørgensen. 23. januar 1980: USA´s forsvarsminister opfordrer i breve til sin danske kollega til en større danske forsvarsindsatsUSA´s forsvarsminister, Harold Brown, sendte den 23. januar 1980 sin danske kollega, Poul Søgaard, et brev med kritik af den danske ikke-opfyldelse af budgetmålene og af en reduktion på 100 mill. på 1980-budgettet. Søgaard sendte et svarbrev den 20. februar 1980 og den 18. april 1980 fik han fra Brown endnu et brev med opfordring til at øge forsvarsbudgettet hen imod de målsatte 3 procent. Den 13. maj 1980 havde Søgaard et møde med Brown om forsvarsbudgettet. Referat herfra og brevveksling Brown-Søgaard. Februar 1980: Den danske NATO-ambassadør vurderer Danmarks stilling blandt NATO-partnerneDanmarks NATO-ambassadør, Anker Svart, advarede den 15. februar 1980 i et brev til Udenrigsministeriets direktør, Eigil Jørgensen, om den yderligere belastning af Danmarks i forvejen ringe anseelse blandt de førende NATO-lande, som en utilstrækkelig vækst i forsvarsudgifterne ville få, oveni det danske særstandpunkt i sagen om dobbeltbeslutningen. Marts 1980: En artikel om raketdebatten af Niels Jørgen HaagerupRedaktør Niels Jørgen Haagerup, hvis speciale var sikkerhedspolitik, skrev i
marts 1980 denne oversigtsartikel om dobbeltbeslutningen til Dansk
Udenrigspolitisk Årbog for 1979. Artiklen var gennemset og revideret i
Udenrigsministeriet. II. Efter regeringsskiftet den 10. september 1982Folketinget den 26. november 1982Den 10. september 1982 tiltrådte Schlüter-regeringen ("firkløver-regeringen" konservative, Venstre, Kristelig Folkeparti og Centrumdemokraterne) efter den socialdemokratiske regering Anker Jørgensen. Den 26. november 1982 var der debat i Folketinget om et beslutningsforslag fra Venstresocialisterne om ikke at bevilge penge til opstillingen af nye NATO-mellemdistanceraketter, som var en del af den såkaldte "dobbeltbeslutning": hvis Sovjetunionen ville skrotte sine nye mellemdistanceraketter , ville NATO undlade at opstille sine mellemdistanceraketter i Europa ("nulløsningen"); i modsat fald ville de blive opstillet. Folketinget den 7. december 1982Den 7. december 1982 var der debat i Folketinget om det danske økonomiske bidrag til forberedelse af opstilling af mellemdistanceraketter i Vesteuropa som svar på den allerede stedfundne sovjetiske opstilling af SS-20 raketter (NATOs såkaldte dobbeltbeslutning af dec. 1979). Socialdemokratiet stillede et forslag til dagsorden om indtil videre at stille yderligere bevillinger til opstillingen af raketterne i bero. Forslaget blev vedtaget, da regeringspartierne undlod at stemme imod for at undgå, at socialdemokraterne skulle stemme for et endnu mere restriktivt forslag fra VS og SF. Folketinget den 8. februar 1983Den 8. februar 1983 var der på initiativ af Socialdemokratiet forespørgselsdebat i Folketinget om forhandlingerne mellem USA og Sovjet om begrænsning af mellemdistanceraketter i Europa og om etablering af en atomfri zone midt ned igennem Europa. Folketinget vedtog med regeringens lunkne tilslutning en socialdemokratisk dagsorden om at søge opnået en kompromisløsning, der formindskede antallet af sovjetiske raketter og overflødiggjorde opstillingen af vestlige raketter. Folketinget den 19. maj 1983Den 19. maj 1983 var der 1. behandling i Folketinget af forslag fra Venstresocialisterne og SF "om en ny dansk indsats omkring INF-forhandlingerne" (mellemdistanceraketterne i Europa og dobbeltbeslutningen) Folketinget den 26. maj 1983Den 26. maj 1983 var der udenrigspolitisk debat i Folketinget. I centrum for debatten var NATOs såkaldte dobbeltbeslutning og Socialdemokratiets dagsordensforslag om at medregne de franske og britiske raketter og fortsætte forhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen ud over den fastlagte dato - udgangen af 1983 - og herunder undlade indtil videre at gå i gang med opstillingen af NATOs mellemdistanceraketter. Forslaget blev vedtaget imod regeringens vilje. Den 2. september 1983: En række socialdemokrater beklager offentligt partiledelsens brud med regeringen i sikkerhedspolitikkenFredag den 2. september 1983 havde en række socialdemokrater - op til weekendens kongres og årsmøde - indrykket denne annonce i dagbladet Aktuelt. Teksten, der var underskrevet af 188 socialdemokrater, var en protest imod den socialdemokratiske ledelses brud med det traditionelle brede samarbejde med de borgerlige partier i sikkerhedspolitikken - med udtrykkelig henvisning til den dagsorden, der med socialdemokratisk tilslutning blev vedtaget i Folketinget den 26. maj 1983. Partiets formand, Anker Jørgensen, havde denne kommentar til protesten. Folketinget den 3. november 1983Den 3. november 1983 vedtog Folketinget efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen at "øve en aktiv dansk indsats for at bremse oprustningen i Øst og Vest og "omgående tage initiativ til, at NATO-landene foretager en ny politisk vurdering af forhandlingsforløbet, før montering af raketterne iværksættes." Regeringspartierne undlod at stemme. Folketinget den 10. november 1983Den 10. november 1983 vedtog Folketinget efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden med denne ordlyd: "Idet Folketinget bekræfter Danmarks medlemsskab af NATO, opfordres regeringen til aktivt at arbejde for, at Danmark forbliver atomvåbenfrit gennem etablering af en nordisk atomvåbenfri zone." Regeringspartierne undlod at stemme. Folketinget den 1. december 1983Den 1. december 1983 vedtog Folketinget efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen ved NATO-rådsmødet den 12. december "på Danmarks vegne at tage klar afstand fra den påbegyndte opstilling af de 572 vestlige mellemdistanceraketter og at få denne afstandtagen præciseret i kommunikéet, da forhandlingsmulighederne ikke har været fuldt udnyttet. [...]". Regeringspartierne stemte imod. Folketinget den 15. marts 1984Efter at nedrustningsforhandlinger mellem Sovjet og USA ved udgangen af 1983 ikke havde resulteret i den ønskede aftale om fjernelse eller væsentlig nedskæring af antallet af de nye sovjetiske mellemdistanceraketter SS-20 - der var forudsætningen for den såkaldte nulløsning - iværksatte NATO det annoncerede alternativ hertil, nemlig opstillingen af nye mellemdistanceraketter i Europa som svar på de sovjetiske. Det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget - VS, SF, de radikale og socialdemokraterne - vedtog den 15. marts 1984 efter denne debat et dagsordensforslag fra Socialdemokratiet, som "bekræfter Folketingets positive holdning til oprettelsen af en atomvåbenfri zone i Norden". Regeringspartierne - konservative, Venstre, Kristelig Folkeparti og Centrumsdemokraterne - undlod at stemme. Folketinget den 3. maj 1984Den 3. maj 1984 vedtog Folketinget efter denne debat den 2. maj en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen at arbejde for at "gøre Norden til en atomvåbenfri zone i en større europæisk sammenhæng" og støtte og medvirke til en bred vifte af våbenkontrol- og nedrustningstiltag. Folketinget den 10. maj 1984Den 10. maj 1984 tog Folketingets alternative sikkerhedspolitiske flertal (socialdemokraterne, de radikale, VS og SF) efter denne debat beslutning om at fjerne 48 mill. kr. fra NATO-budgettets udgifter til mellemdistanceraketterne: "Folketinget bekræfter, at et restbeløb på kr. 48 mio. - der er en del af det samlede forsvarsbudget - udgår som en del af NATO´s infrastrukturprogram, og hverken direkte eller indirekte kan anvendes til raketopstillinger." Folketinget den 1. november 1984Efter en forespørgselsdebat den 1. november 1984 vedtog Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen "at arbejde aktivt for, at Danmark forbliver atomvåbenfrit i freds-, krise- og krigstid". Folketinget den 7. december 1984Efter at den danske FN-delegation på FN´s generalforsamling havde stemt imod et forslag fra Cuba, DDR og Ungarn om ikke-førstebrug af atomvåben, stillede SF og VS i Folketinget en forespørgsel til regeringen. Efter denne debat den 7. december 1984 vedtog Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der opfordrede regeringen til at "føre en aktiv politik i FN og andre relevante organisationer, der forstærker bestræbelserne for afspænding og nedrustning - først og fremmest på atomvåbnenens område." For dagsordenen stemte socialdemokraterne og de radikale. Regeringspartierne undlod at stemme. Folketinget den 26. marts 1985Det amerikanske Strategic Defense Initiativ (SDI), "stjernekrigsprojektet", var anledning til en forespørgsel i Folketinget til udenrigsministeren fra VS og SF den 26. marts 1985 om Danmarks holdning til projektet. Som afslutning på denne debat vedtog et flertal i Folketinget - VS, SF, Soc. Dem. og Det radikale Venstre - en socialdemokratisk dagsorden, der konstaterede, at Danmark er imod våben i det ydre rum og imod forskning og udvikling af sådanne våben, og som pålagde regeringen at arbejde aktivt for disse synspunkter. Regeringspartierne stemte imod. Folketinget den 14. maj 1985Den 14. maj 1985 ville Socialdemokratiet i Folketinget vide, hvad regeringen havde sagt i NATO-rådsmødet den 26-27. marts for at fremme de synspunkter på "stjernekrigsprojektet", som Folketinget vedtog den 26. marts 1985. Enden på debatten blev, at Folketinget vedtog den socialdemokratiske dagsorden, der gentog dagsordenen af 26. marts 1985. Denne gang stemte regeringspartierne hverken for eller imod. Folketinget den 13. november 1985Den 13. november 1985 stillede SF og VS en forespørgsel til forsvarsministeren om NATO´s planer for nye og moderniserede kortdistanceatomvåben og neutronvåben i Vesteuropa. Efter denne debat vedtog Folketingets alternative sikkerhedspolitiske flertal - Socialdemokratiet, de radikale, SF og VS - den 14. november den socialdemokratiske dagsorden, der pålagde regeringen at modarbejde "enhver udstationering eller opstilling af nye eller moderniserede atomvåben i såvel Øst- som Vesteuropa, herunder kortdistanceatomvåben, atomartillerigranater, flybaserede atomvåben og neutronvåben". Folketinget den 5. december 1985Den 5. december 1985 stillede VS og SF i Folketinget en forespørgsel til udenrigsministeren om arbejdet i FN med afspænding og nedrustning. Efter denne debat vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, de radikale, SF og VS en socialdemokratisk dagsorden, der opfordrede regeringen til på FN´s næste generalforsamling "- alene eller sammen med ligesindede stater - at fremsætte forslag om Øst-Vest-forhandlinger med henblik på en international aftale om ikke-førstegangsbrug af atomvåben". Regeringspartierne stemte imod dagsordenen. Folketinget den 3. april 1986Den 3. april 1986 skulle forsvarsminister Hans Engell i Folketinget besvare et spørgsmål fra VS og SF om Danmarks muligheder for at forhindre brug af eventuelle atomvåben på dansk jord under en krise eller krig. Efter denne debat vedtog et flertal bestående af Socialdemokraterne, de radikale, SF og VS en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen på det næste nordiske udenrigsministermøde at stille forslag om oprettelse af et fællesnordisk embedsmandsudvalg "til at undersøge mulighederne for og stille forslag til en nordisk atomvåbenfri zone." Regeringspartierne undlod at stemme. Folketinget den 24. april 1986Efter en forespørgselsdebat rejst af VS og SF i Folketinget den 24. april 1986 om regeringens indsats for et totalt atomprøvestop vedtog Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der fordømte fortsatte underjordiske atomprøvesprængninger i Øst og Vest, særlig de fortsatte amerikanske prøvesprængninger, og opfordrede til genoptagelse af forhandlinger om et totalt prøvestop. Regeringspartierne undlod at stemme. Folketinget den 11. november 1986Den 11. november 1986 vedtog et flertal i Folketinget - Socialdemokraterne, de radikale og SF - efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden, der opfordrede regeringen til - i overensstemmelse med dagsordenerne af 3. maj 1984 og 5. december 1985 - fortsat at arbejde i FN og i NATO for indgåelse af en international aftale om ikke-førstebrug af atomvåben. Regeringspartierne undlod at stemme. Folketinget den 5. marts 1987Den 5. marts 1987 besvarede udenrigsministeren i Folketinget et spørgsmål fra VS og SF, der ville vide, om ikke installationen af moderne radarteknologi (phased array) på det amerikanske varslingsanlæg på Thule-basen var i strid med ABM-traktaten. Ministeren svarede benægtende, og efter denne debat vedtog tinget en socialdemokratisk "blød" dagsorden, der bl.a. pålagde regeringen at sikre, at varslingsanlægget ikke anvendtes offensivt og i forbindelse med SDI-systemer eller et ABM-system. Regeringspartierne stemte for denne dagsorden sammen med de radikale og socialdemokraterne, medens VS og SF stemte imod. Folketinget den 30. april 1987Den 30. april 1987 var der i Folketinget forespørgsel til udenrigsministeren om den udenrigspolitiske situation. Efter denne debat vedtog Folketinget ensstemmigt en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen "at støtte en amerikansk-sovjetisk aftale om fjernelse af deres europæiske mellemdistanceraketter, en aftale, som i øvrigt i videst muligt omfang gør Europa atomvåbenfri". Folketinget den 19. november 1987Den 19. november 1987stillede SF i Folketinget en forespørgsel til forsvarsministeren om forstærkningsaftaler. Under denne debat fremsatte den socialdemokratiske ordfører en dagsorden, som tinget vedtog med regeringspartiernes tilslutning. Dagsordenen pålagde regeringen "at forelægge forstærknings- og værtsnationsaftaler for Det udenrigspolitiske Nævn, inden aftalerne indgås". Folketinget den 9. december 1987Den 8. december 1987 indgik USA og Sovjetunionen en historisk aftale om at skrotte de to supermagters landbaserede mellemdistanceraketter, den såkaldte INF- traktat (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty). Hermed var den del af dobbeltbeslutningen, der gik under benævnelsen "nulløsningen", en realitet. Dagen efter, den 9. december 1987, var der i Folketinget stillet en forespørgsel fra SF til udenrigsministeren om Norden som lavspændingsområde. Efter denne debat vedtog det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget imod regeringspartiernes stemmer en socialdemokratisk dagsorden, som pålagde regeringen at støtte konsultationer om en begrænsning af den militære opbygning i de nordlige havområder og gøre Norden og Østersøen til en atomvåbenfri zone. Folketinget den 18. februar 1988Den 18. februar 1988 besvarede forsvarsministeren i Folketinget en forespørgsel fra SF til ministeren om NATO´s kortdistance- og slagmarksatomvåben i Europa. Efter denne debat vedtog det "alternative sikkerhedspolitiske flertal" - Socialdemokraterne, de radikale og SF - en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen at arbejde aktivt for "fjernelsen af samtlige taktiske atomvåben og slagmarksatomvåben i Øst- og Vesteuropa og reduktion af de konventionelle våben." Regeringspartierne stemte imod. Folketinget den 14. april 1988: AnløbssagenDen 14. april 1988 vedtog det "alternative" sikkerhedspolitiske flertal imod
den borgerlige regerings vilje efter
denne debat i Folketinget en dagsorden, der pålagde regeringen at underrette
besøgende krigsskibe om den danske politik om ikke at ville have atomvåben
på dansk territorium. Regeringen ville gå så langt som til at underrette
regeringerne om det danske atomforbehold, men ville ikke acceptere den
stramning, som dagsordenen indebar og udskrev derfor den 19. april
folketingsvalg. Det radikale Venstre indgik en aftale med regeringen om
sikkerhedspolitikken og indtrådte efter valget den 10. maj i en V-K-R regering.
Dermed var det alternative sikkerhedspolitiske flertal forsvundet og dermed også
"fodnote-politikken". |
|