Danske kilderDansk-sovjetiske politiske samtaler. Sovjetunionens udenrigspolitik.Statsminister Jens Otto Krag havde under sit besøg i Sovjetunionen fra den 7. til den 17. oktober 1965 en afsluttende uformel samtale på tomandshånd med ministerpræsident Kosygin i dennes villa ved Sortehavet. Krags eget referat af samtalen kan læses her. Anker Svart var Danmarks sovjetkyndige ambassadør i Moskva fra 1966 til 1973. Kort før sin fratræden indsendte Svart denne analyse og vurdering af Sovjetunionens aktuelle og fremtidige udenrigspolitiks mål og strategier: "Sovjetunionen i dag, i morgen - og i overmorgen". Den 17. juni 1958 var der stor demonstration foran den sovjetiske
ambassade i København. Anledningen var henrettelsen af Imre Nagy dagen før. Imre
Nagy var ministerpræsident i Ungarn og drivende kraft i efteråret 1956 bag
forsøget på at rive Ungarn løs af den sovjetiske kontrol. Efter at Sovjetunionen
med militære magtmidler havde genvundet kontrollen med Budapest i november 1956,
søgte Imre Nagy tilflugt i den jugoslaviske ambassade, men blev lokket ud under
falsk løfte om frit lejde. Han blev ført bort af russerne og dømt til døden for
landsforræderi efter en hemmelig proces og hængt den 16. juni 1958. Efter at Sovjetunionen med vold havde undertrykt Ungarns-opstanden i november 1956 trods protester fra alle lande i den frie verden, herunder den danske offentlighed og regering, nedkølede den danske regering forholdet til Sovjetunionens regering. De sovjetiske diplomater søgte at optø forholdet, som det fremgår af bl. a. denne samtale, som den danske diplomat, Hans Møller, i marts 1957 havde med en repræsentant for den sovjetiske ambassde i København på dennes initiativ. Den danske ambassadør i Moskva 1954-1960, Alex Mørch, var født og opvokset i Petersborg, og havde fordelen af at kunne kommunikere med sine russiske værter på deres eget sprog. I denne indberetning fra den 10. maj 1956 gengiver Mørch indholdet af en samtale med en højtstående sovjetisk hærfører, marskal K.S. Moskalenko, hvori denne giver udtryk for den russiske opfattelse af NATO som en aggressiv amerikansk dirigeret militærblok, en opfattelse, som Mørch tilbageviser med relevante argumenter. Den sovjetiske udenrigsminister A:A. Gromyko havde under sit officielle besøg i København den 7. marts 1963 denne samtale med udenrigsminister Per Hækkerup om bl.a. nedrustning, atomprøvestop og planer om en multilateral atomslagstyrke i NATO med vesttysk deltagelse. Gromyko forsømte ikke lejligheden til at advare imod disse planer og imod Danmarks militære samarbejde med Vesttyskland i Enhedskommandoen. (Aftalen om atomprøvestop i atmosfæren, under vandet og i rummet blev underskrevet af Sovjetunionen, USA og Storbritannien den 5. august 1963.) Ved en selskabelig sammenkomst den 14. maj 1946 bad den sovjetiske gesandt i Stockholm den danske gesandt, Nils Svenningsen, oplyse formålet med et besøg, den danske generalstabschef havde aflagt i Sverige, ligesom han var interesseret i Danmarks stilling til neutralitetspolitikken. Herom og om samtalens øvrige indhold sendte Svenningsen dette brev hjem til Udenrigsministeriet. De sovjetiske diplomater i udlandet søgte løbende kontakt til danske diplomater for at skaffe sig politisk stof til indberetningsvirksomheden hjem til Moskva, som det fremgår af dette referat af en samtale, som en dansk diplomat i Stockholm i november 1952 havde med en sovjetisk diplomat på dennes initiativ. I januar 1958 blev den sovjetiske partichef og ministerpræsident Nikita Khrustjovs svar på spørgsmål fra redaktøren af Venstre Ungdoms blad "Dansk Folkestyre" offentliggjort på forsiden af "Pravda". Khrustjovs besvarelse af spørgsmålene kan læses her i dansk oversættelse. Den sovjetiske viceministerpræsident A.I. Mikoyan var omkring årsskiftet 1958/59 på et længere officielt besøg i USA. På tilbagerejsen mellemlandede han i Kastrup den 22. januar 1959, hvor statsminister H.C. Hansen og udenrigsminister Jens Otto Krag tog imod ham og havde denne samtale med ham om hans indtryk fra besøget i USA. Mikoyan benyttede sig af lejligheden til at ytre sig kritisk om Danmarks medlemsskab af NATO og udtrykke sin regerings bekymring over udsigten til en dansk-vesttysk militær fælleskommando i Østersøen, som blev oprettet i 1961. Da det i 1958-59 kom frem, at den danske regering som led i NATO-beredskabet havde planer om at oprette vesttyske militærdepoter i Jylland , fremsatte den sovjetiske regering via den sovjetiske ambassade i København den 17. februar 1959 en protest over for udenrigsminister Krag, som det kan læses af Krags samtidige notat herom. De sovjetiske diplomater ved ambassaden i København søgte løbende kontakt til danske embedsmænd på vigtige poster i Stats- og Udenrigsministeriet for herved at skaffe sig politisk stof til indberetningsvirksomheden hjem til Moskva. Et eksempel på en sådan kontakt gives i dette referat af ministersekretæren i Statsministeriet om en samtale med en sovjetisk diplomat den 24. november 1960. I samtalen kritiserer den sovjetiske diplomat bl.a. dansk deltagelse i en stor NATO-øvelse med Sovjetunionen som supponeret fjende og med dansk personel i rollen som sovjetiske krigsfanger - et forhold, der også påkaldte sig kritik i den sovjetiske presse, som det fremgår af denne rapport fra den danske ambassade i Moskva. Det diplomatiske forhold mellem Danmark og Sovjetunionen var ikke alene besværliggjort af grundlæggende politisk uenighed, men også af de sovjetiske diplomaters holdninger og stil. Et eksempel herpå gives af den danske ambassadør i Moskva, Christian Holten Eggert, i denne indberetning fra juni 1962. I sidste uge af april 1963 var DKP´s partiledelse på besøg hos broderpartiet i Moskva. Den 25. april havde DKP-lederne en politisk drøftelse med repræsentanter for den sovjetiske partiledelse. Af et fælleskommuniké om mødet, som kan læses her, fremgår det, at samtalens hovedemne var det fælles ønske om at etablere Norden som en atomfri og neutral zone. Den danske ambassadør i Moskva sendte denne beretning herom hjem til Udenrigsministeriet. Udenrigsminister Per Hækkerup var på officielt besøg i Sovjetunionen i november 1963. Den 20. november havde han en samtale med Sovjetunionens leder, ministerpræsident og partichef Nikita Khrustjov. Det danske referat af samtalen mellem Khrustjov og Hækkerup kan læses her. Den 20. og 21. februar 1964 var statsminister Krag i Moskva, hvor han førte samtaler med ministerpræsident Khrustjov. Læs her det danske referat af samtalerne. Ambassadør i Washington Knuth-Winterfeldt blev i maj 1964 inviteret til en samtale med den sovjetiske ambassadør, Anatolij Dobrynin. Herom sendte Knuth-Winterfeldt dette referat hjem til Udenrigsministeriet. Statsminister Krag var på officielt besøg i USA den 5.-12. juni 1964. Umiddelbart før rejsen modtog Krag fra den sovjetiske ambassadør i København en henvendelse, hvis indhold i Krags gengivelse kan læses her. Et dansk referat af Krags besøg i USA den 5.-12. juni 1964 kan læses her. Den sovjetiske ministerpræsident og partichef Nikita Khrustjov
aflagde i juni 1964 officielt besøg i de tre skandinaviske lande. I Danmark
førte Khrustjov bl.a. samtaler med statsminister Krag. Den sovjetiske parti- og regeringschef Nikita Khrustjov blev den 15. oktober 1964 ved et politisk kup afsat som Sovjetunionens leder og afløst af trioen Brezjnev-Kosygin-Podgornyj. Den sovjetiske ambassadør i København opsøgte i den forbindelse den 5. november 1964 statsminister Krag, hvis notits om samtalen kan læses her. Jens Otto Krag var den danske politiker, der i løbet af sin politiske karriere havde flest møder med de sovjetiske topfolk. Efter at den sovjetiske leder, Nikita Khrustjov, i oktober 1964 var blevet afsat og erstattet af trioen Brezjnev-Kosygin-Podgornyj, fik statsminister Krag lejlighed til at møde den nye sovjetiske ledelse under det officielle besøg, han aflagde i Sovjet i oktober 1965. Den 9. oktober 1965 fik Krag en samtale med det sovjetiske kommunistpartis nye 1. sekretær og dermed reelt også regeringschef, Leonid Brezjnev. Af det danske samtalereferat fremgår det, at samhandlen mellem de to lande og spørgsmålet om fredens bevarelse stod i forgrunden af samtalen. Under sit officielle besøg i Sovjetunionen fra den 7. til den 17. oktober 1965 havde statsminister Jens Otto Krag den 8. oktober denne samtale med den sovjetiske ministerpræsident Aleksej N. Kosygin. Krigen i Vietnam, nedrustningskontrol, den sovjetiske opfattelse af Vesttyskland og forholdet til USA var blandt de politiske emner, medens samhandlen og dansk eksport af skibe, fødevarer og industriprodukter til Sovjetunionen var emnet for samtalens anden del. Da det danske udenrigsministerium i april 1972 bad den sovjetiske ambassadør
i København om at sørge for, at 3 sovjetiske ambassadefunktionærer, der
bevisligt drev ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark, forlod Danmark,
reagerede det sovjetiske udenrigsministerium med en gengældelsesaktion ved at
bede den danske ambassadør i Moskva om at sørge for, at to danske
ambassadefunktionærer i Moskva rejste hjem. Udenrigsministeriets direktør havde
den 20. juli 1972 en
samtale med den sovjetiske ambassadør, hvor bl.a. dette emne berøres. Da forfatteren Aleksandr Solzjenitsyn den 13. februar 1974 af
sovjetmyndighederne blev landsforvist, frataget sit statsborgerskab og fløjet
til Vesttyskland på grund af "antisovjetisk virksomhed", måtte også den danske
regering tage afstand og protestere. Det skete i en pressemeddelelse fra
statsminister Hartling samme dags aften. I en
notits til statsministeren den 13. februar udtrykte Udenrigsministeriet som
sin opfattelse, at af hensyn til den fortsatte afspænding burde man ikke "fra
vestlig side kritisere udvisningen for stærkt." P.S. Fodbold under den kolde krig:Så du ikke kampen? Så kan du se den her: Danmark-Sovjet 5. juni 1985Dansk-amerikanske politiske samtalerStats- og udenrigsminister H.C. Hansen havde den 21. september 1955 denne samtale med den amerikanske ambassadør om virkningerne af den indtrufne internationale afspænding på Danmarks stilling til NATO-alliancen. I september 1963 var vicepræsident Lyndon Johnson på et kortvarigt
besøg i København. Sagen om 18 DDR-borgeres ophold på og fjernelse fra den danske ambassade i DDR den 9.-10. september 198818 DDR-borgere - 7 mænd, 6 kvinder og 5 børn - der forgæves flere gange havde søgt udrejsetilladelse til Vesttyskland, henvendte sig den 9. september 1988 kl. 11.15 på den danske ambassade i Østberlin for at bede ambassaden om hjælp til at formidle en fornyet ansøgning om udrejse. At de henvendte sig til den danske ambassade skyldtes, at statsminister Poul Schlüter fire dage senere ville komme på officielt besøg og herunder opholde sig på ambassaden. Statsministerens tilstedeværelse mente de ville kunne presse de østtyske myndigheder til at lade dem rejse ud. Det skete imidlertid ikke, for da de 18 østtyskere ikke ville forlade ambassaden, uden at deres ønske blev hørt, henvendte den danske ambassadør sig til de østtyske myndigheder for at få fjernet de 18 fra ambassaden. Kl. 3 om natten den 10. september blev de 18 afhentet af talstærkt østtysk politi. Efter at et dagblad i Vestberlin den 20. september bragte historien om de 18 ud til offentligheden, blev sagen bragt op i Folketinget og i Udenrigspolitisk Nævn, der nedsatte et 4-mandsudvalg til undersøgelse af hele sagens forløb og omstændigheder. Læs udvalgets rapport af 1. november 1988.De asylsøgende østtyskere efterlod i ambassaden et brev til Dronning Margrethe med bøn om at formidle hjælp til udrejse af DDR: Bønskrift til Dronning Margrethe. I 2003 udgav Wolfgang Mayer, der var lederen af de asylsøgende 18 DDR-borgere, bogen Flucht und Ausreise med bl.a. dokumenter om og kritik af den danske håndtering af sagen og dens efterspil. Foranlediget af bogens kritik af de danske myndigheder udsendte det danske udenrigsministerium denne redegørelse, der tilkendegav den opfattelse, at Mayers bog ikke ændrede på konklusionen i den rapport, som tidligere var udsendt - rapporten af 1. november 1988.
|