Påskekrisen 1948
Ved folketingsvalget den 28. oktober 1947 mistede kommunisterne 9 ud af sine hidtidige 18 mandater og var derfor ikke mere repræsenteret i Udenrigspolitisk Nævn. Det betød, at de øvrige partiers repræsentanter nu frit kunne diskutere dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, hvad den kommunistiske repræsentants tilstedeværelse i nævnet indtil da reelt havde umuliggjort.
På et møde den 21. januar 1948 i Det udenrigspolitiske Nævn fremlagde forsvarsminister
Rasmus Hansen på opfordring af Venstres leder, tidligere statsminister Knud Kristensen, en redegørelse for det danske forsvars beredskab. Bevæbningen og
styrken af både hær, flåde og fly var så ringe, at en forsvarskamp mod en indtrængende fjende ikke var mulig. Knud Kristensen var kritisk over for Hedtoft-regeringens balancerende, neutrale "hverken
øst-eller-vest" politik. Regeringen burde efter hans mening bekende sig til vestmagterne. Risikoen for, at Danmarks manglende militære beredskab af
udenlandske magter ville blive tolket som manglende forsvarsvilje, kunne føre til, at Danmark ville blive opslugt uden hjælp udefra.
Onsdag den 10. marts 1948 var der debat i Folketinget om den udenrigspolitiske situation efter det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i februar 1948 og den tiltagende spænding
mellem Øst og Vest. Udenrigsminister Gustav Rasmussens og de øvrige partiers ordførertaler kan læses her.
Den 7. april 1948 besvarede statsminister Hedtoft i Folketinget kommunisten Aksel Larsens forespørgsel om regeringens bevæggrunde til de "omfattende militære og politmæssige beredskabsmæssige foranstaltninger" i påskedagene. Hedtofts afvisende svar og beskyldninger imod de danske kommunister og Moskva for at udsprede bevidst falske oplysninger om hemmelige danske militæraftaler med England og USA kan læses her sammen med den konservative Ole Bjørns Kraft anklage mod kommunisterne for landsforræderi og ordveksling med kommunisten Mogens Fog.
Ambassaderåd i Washington Povl Bang-Jensen rejste midt i marts 1948 hjem til København for at advare politikerne om ikke at lade en ny 9. april passere, hvis rygterne om en eventuel
sovjetisk aggression mod dansk område skulle blive til virkelighed. Chocket over den kommunistiske magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i februar 1948 og det
sovjetiske pres på Finland for at indgå en såkaldt venskabs- og bistandspagt med Sovjetunionen havde skabt en nervøsitet, der kun blev forstærket af rygter
om et sovjetisk forslag til Norge om at indgå en aftale magen til den finske, og at Danmark muligvis stod for tur til at blive udsat for et sovjetisk kup. Bang-Jensen
medbragte ved sin ankomst til København den 15. marts 1948 en skriftlig analyse, som indeholder en beskrivelse af truslen mod Danmark. Analysen er blevet til i et samarbejde med marineattaché Kjølsen.
Analysen, der bærer titlen "Hemmelig Analyse", kan læses her i afskrift.
Bang-Jensens originalmanus kan ses her.
Før afrejsen til Danmark havde Bang-Jensen den 4. marts 1948 denne samtale om den sovjetiske trussels karakter med sin modpart i det amerikanske udenrigsministerium, H.F. Cunningham. Den 9. marts havde Bang-Jensens chef, ambassadør Kauffmann selv denne samtale om samme emne i State Department.
Ambassadør Kauffmann i Washington sendte den 10. marts 1948 dette telegram og den 13. marts dette brev til København for at varsle Bang-Jensens ankomst til København den 15. marts.
Marineattaché Kjølsens referat af en samtale den 15. marts 1948 med den amerikanske flådes efterretningschef, admiral Inglis, om den sovjetiske trussel mod Danmark, kan læses her. Til denne samtale havde Kjølsen nedskrevet et memo, der kan læses her.
Foranlediget af rygterne om en eventuel forestående sovjetisk diplomatisk og militær offensiv mod Vesteuropa sendte den britiske udenrigsminister Bevin den 11. marts 1948 et memo til sin amerikanske kollega med forslag om straks at gå i gang med at forberede et "atlantisk sikkerhedssystem" til beskyttelse mod den sovjetiske trussel, hvilket amerikanerne straks erklærede sig villige til. Memoet og det amerikanske svar kan læses her.
Under en samtale med den amerikanske ambassadør i København den 11. marts om aftenen bad udenrigsminister Gustav Rasmussen om hasteleverance af et større parti våben til den danske hær. Ambassadørens telegram den 12. marts til Washington med specifikation af de ønskede våben kan læses her.
I dette andet telegram af samme dato indberetter ambassadøren Gustav Rasmussens øvrige udenrigspolitiske udtalelser under den nævnte samtale den 11. marts.
Af dette telegrafiske referat af en samtale, som den amerikanske ambassadør havde om aftenen den 16. marts 1948 med statsminister
Hedtoft, fremgår at Bang-Jensen skal have fortalt Hedtoft, at USA var misfornøjet med, at Danmark ikke udviste noget initiativ for at slutte sig til Vesteuropa.
Samme aften - den 16. marts - fortalte den danske diplomat, afdelingschef i Udenrigsministeriet Vincens Steensen-Leth den amerikanske ambassadør, at
Bang-Jensen havde oplyst Steensen-Leth om, at USAs flyvevåben havde behov for at kunne bruge Danmark som udgangspunkt for angreb imod Moskva. Herom
indberettede den amerikanske ambassadør til Washington i dette telegram den 17. marts 1948.
Den 17. marts 1948 holdt præsident Truman denne tale for den amerikanske kongres om den sovjetiske trussel imod Europa.
Den 19. marts oplyste State Department i dette telegram den amerikanske ambassadør om, at Bang-Jensens udtalelser til Hedtoft, som refereret af Hedtoft til ambassadøren den 16. marts, ganske vist ikke var inspireret fra amerikansk side, men at man fra amerikansk side så med velvilje på alle aktive danske forsvarsforanstaltninger og derfor ikke ville dementere Bang-Jensens udtalelse.
Den 22. marts 1948 fik den amerikanske ambassadør denne telegrafiske besked fra Washington om at oplyse Steensen-Leth om, at den historie, som Bang-Jensen havde serveret for Steensen-Leth, om at det amerikanske flyvevåben havde brug for Danmark som udgangspunkt for togter imod Moskva, var grundløs.
I dette telegram af den 22. marts 1948 indberetter den amerikanske ambassadør, at han søndag den 21. marts 1948 af Bang-Jensen blev orienteret om formålet med hans besøg i Danmark - at advare om risikoen for en sovjetisk aktion mod Danmark i påskedagene og vække til aktive danske forsvarsforanstaltninger og dansk tilslutning til Vesten.
Den 23. marts 1948 udtrykte udenrigsminister Gustav Rasmussen over for den amerikanske ambassadør den danske regerings nervøsitet og bekymring over situationen, men også en fast dansk vilje til at gøre helhjertet modstand mod en sovjetisk aggression og spurgte, om der var nyt om våbenleverancerne. Herom og om Gustav Rasmussens øvrige udtalelser indberettede ambassadøren i dette telegram den 24. marts 1948 til Washington.
I dette telegram den 27. marts til Washington beretter den amerikanske ambassadør bl.a., at den danske kurs (neutral/vestlig alliance) endnu ikke er bestemt, men der vil i givet fald blive kæmpet, der vil ikke blive en ny 9. april.
Den 5. april 1948 får den amerikanske ambassadør i dette telegram fra Washington besked om, at man på grund af knaphed ikke kan imødekomme den danske anmodning om amerikanske våbenleverancer (telegraferet til Washington den 12. marts). Amerikanerne er dog meget tilfredse med den danske vilje til at ville forsvare landets selvstændighed, hvilket udtrykkelig betegnes som en væsentlig forudsætning for amerikansk hjælp.
Efter Bang-Jensens tilbagekomst fra København til Washington orienterede han sine kolleger i det amerikanske udenrigsministerium om sine indtryk fra besøget i Danmark, som det fremgår af dette amerikanske samtalereferat den 12. april 1948, hvori Bang-Jensen fremhævede den faste danske modstandsvilje og det akutte våbenbehov.
I dette brev af 27. april 1948 til ambassadør Kauffmann i Washington udtrykte udenrigsminister Gustav Rasmussen sin - negative- vurdering af Bang-Jensens besøg i København.
Alle de ovennævnte dokumenter kan læses samlet her.
I den sovjetiske propaganda blev påskekrisen i denne artikel udlagt som en bevidst manipulation med kendsgerningerne med det formål at skræmme danskerne til at slutte sig til den af USA dominerede vestblok vendt mod Sovjetunionen.
Jens Otto Krag, der var handelsminister i 1948, skrev i marts 1978 i Weekendavisen disse erindringer om påskekrisen og særlig om Bang-Jensens medvirken heri. Krag fremhæver den altoverskyggende betydning for påskekrisen af det psykologiske klima, som kendetegnes under parolen "Aldrig mere en 9. april".
Der har dannet sig en myte om at amerikanerne stod bag Bang-Jensens rejse hjem til Danmark i marts 1948 med en falsk besked om et forestående sovjetisk angreb mod Danmark, der skulle opskræmme danskerne til at gå ind i et vestligt sikkerhedssystem.
Således også i DR 2´s dokumentar - I krigens skygge. Den amerikanske forbindelse - sendt første gang i november 2008. Den Store Danske Encyklopædi har med sin oprindelige leksikonartikel (nu rettet) om Bang-Jensen bidraget til denne falske mytes udbredelse, ligesom artiklen om Bang-Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, hvor der tales om "alarmerende amerikanske efterretninger".
Om påskekrisen 1948 og herunder Povl Bang-Jensens rolle i denne
krise er der skrevet denne glimrende og veldokumenterede bog:
Påskekrisen 1948. - Dansk dobbeltspil på randen af den kolde krig. (Høst og Søn 2000), forfattet af Peer Henrik Hansen og Jakob Sørensen.
Læs også artikel af Nikolaj Petersen: "Påskekrisen 1948", i bogen: Danmark og det internationale system (1989).
Bo Lidegaard: I Kongens Navn, ss. 448-460
Bent Jensen: Bjørnen og Haren, ss. 287-293