Den kolde krig og Danmark

Velkommen til denne netside, hvis opgave det er at gøre kildemateriale, dokumenter og litteratur om den kolde krig og Danmark tilgængelig for en bred kreds og stimulere interessen for at studere og debattere de mange konflikter, temaer og problemstillinger, som den kolde krig er så rig på.

I rubrikken til venstre er anført de emner, som er tilgængelige for brugerne af netsiden. Særlig fokus er der på denne side på Bornholms sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig. Da de sovjetiske tropper forlod Bornholm i april 1946 efter 11 måneders besættelse af dette østligste danske område, skete det på grundlag af en noteveksling med den danske regering, hvor det blev aftalt, at de danske myndigheder skulle overtage Bornholm uden fremmed - underforstået amerikansk og britisk - militær og civil deltagelse. Den danske regering valgte i de følgende halvtreds år den politik at holde allierede tropper borte fra Bornholm for ikke at pådrage sig sovjetisk mistænksomhed og give russerne påskud for en fornyet sovjetisk besættelse af Bornholm.
I denne artikel - Bornholm i sovjetisk søgelys - belyses de kontroverser, der med mellemrum opstod mellem den sovjetiske og danske regering, fordi russerne fortolkede notevekslingen fra 1946 således, at der overhovedet ikke måtte forekomme besøg på Bornholm af fremmede militære enheder, skibe og fly.
I dokumentsamlingen Bornholm mellem Øst og Vest, der indeholder 1077 dokumenter fortrinsvis fra det danske udenrigsministerium, afspejles forholdene op til og under den sovjetiske besættelse af Bornholm og kontroverserne om Bornholms status under den kolde krig.
Emnerne omfatter også Påskekrisen 1948, Danmarks indtræden i Atlantpagten 1949 og den såkaldte fodnoteperiode i 80´erne udsprunget af den såkaldte dobbeltbeslutning, foruden materiale om indmarchen i Tjekkoslovakiet 1968. Det dansk-sovjetiske forhold er belyst i kilderubrikken med danske og sovjetiske dokumenter.

Ny tv-dokumentar om Bornholm under den kolde krig

Journalist Tor Stenstrop har produceret en tv-serie: "Den gådefulde ø" - spændende kapitler fra Bornholms nyere historie, herunder også om Bornholms stilling under den kolde krig. I afsnittet: "Spionforbindelsen" berettes om MI 6, den britiske efterretningstjenestes hemmelige landsætninger af agenter på den baltiske kyst i årene efter 1945, og i afsnittet "Pagten" handler det om aftalen mellem Danmark og Sovjetunionen indgået som vilkår for afslutningen af den sovjetiske besættelse af Bornholm i 1946. I dette afsnit er der et interview med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen om bl.a. dansk eftergivenhed over for sovjetisk pres. Serien blev sendt på TV2 Bornholm i april 2010. Seriens hjemmeside kan ses her.

"Neither confirm nor deny"

Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk B 52 bombefly med en 7 mands besætning og 4 atomvåben ombord ned nær Thulebasen i Grønland. Den danske regering ville undgå offentlig polemik om sagen og søgte derfor at afæske den amerikanske regering en officiel bekræftelse af den danske politik om ikke at ville have atomvåben på dansk grund eller overflyvninger med atomvåben over dansk territorium. Amerikanerne afviste at fravige deres princip om aldrig at oplyse om deres atomvåben: "neither confirm nor deny". - Efter en længere diplomatisk forhandling accepterede den danske regering den 31. maj 1968 en amerikansk erklæring, hvorefter USA ikke ville lagre atomvåben i Grønland eller overflyve Grønland med atomvåben "uden dansk samtykke", som det kan læses ud af de danske og amerikanske regeringspapirer. Erklæringen blev på amerikansk forlangende ikke offentliggjort. Den danske regering måtte nøjes med at udsende en pressemeddelelse om at det danske atomforbehold også var gældende for Grønland, og at amerikanerne var bekendt hermed.

Dobbeltbeslutningen og det danske særstandpunkt

Reaktioner og samtaler

Den amerikanske delegations referat fra NATO-ambassadørernes møde den 28.november 1979 om dobbeltbeslutningen.

Efter NATO-udenrigs- og forsvarsministermødet den 12. december 1979 udsendtes dette officielle kommuniké om dobbeltbeslutningen.

Amerikanske dokumenter om overvejelserne og forhandlingerne om raketmoderniseringen.

USA´s forsvarsminister, Harold Brown, sendte den 23. januar 1980 sin danske kollega, Poul Søgaard, et brev med kritik af den danske ikke-opfyldelse af budgetmålene og af en reduktion på 100 mill. på 1980-budgettet. Søgaard sendte et svarbrev den 20. februar 1980 og den 18. april 1980 fik han fra Brown endnu et brev med opfordring til at øge forsvarsbudgettet hen imod de målsatte 3 procent. Den 13. maj 1980 havde Søgaard et møde med Brown om forsvarsbudgettet. Referat herfra og brevveksling Brown-Søgaard.

På NATO-rådsmødet den 12. december 1979, hvor dobbeltbeslutningen var til endelig forhandling, holdt udenrigsminister Kjeld Olesens dette indlæg til forklaring og - forgæves - fremme af det danske ønske om en 6 måneders udsættelse af beslutningen.

Den militære chef for NATO i Europa, general Rogers, var den 14. januar 1980 på tiltrædelsesbesøg hos statsminister Anker Jørgensen.
Udenrigsministeriet affattede den 10. december 1979 til brug for udenrigsministeren til drøftelser med folketingsgruppen dette notat om NATO-partnernes reaktion på det danske forslag om udsættelse.

Den sovjetiske ambassaderåd i København, Ljubimov, havde den 7. december 1979 denne meningsudveksling med konsulent Henning Gottlieb, Statsministeriet, om det danske standpunkt og dobbeltbeslutningen.

Udenrigsminister Kjeld Olesen havde den 7. december 1979 først denne samtale i Washington med den amerikanske sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski og derefter denne samtale med udenrigsminister Cyrus Vance.

Den danske regerings forslag om udsættelse i et halvt år af dobbeltbeslutningen - fremlagt til debat i Folketinget den 27. november 1979 - blev dagen efter forelagt for NATO-partnerne af den danske repræsentant i dette indlæg på NATO-rådsmøde efter denne instruks. Reaktionerne på det danske forslag fra de andre NATO-lande på mødet er sammenfattet i ambassadør Svarts referat af mødet.

Den vesttyske udenrigsminister Genschers reaktion den 23. november 1979 på meddelelsen om det danske ønske om udsættelse
Den britiske udenrigsminister Lord Carringtons reaktion samme dato.
Telegram den 27. november og 29. november 1979 fra ambassaden i Bonn.

NATO´s generalsekretær, Joseph Luns, fremførte den 26. november 1979 over for souschefen for den danske NATO-repræsentation sin stærke beklagelse over det danske særstandpunkt.

Den amerikanske ambassadør blev den 23. november 1979 i et møde med Udenrigsministeriets direktør underrettet om regeringens indstilling om at anbefale en udskydelse i et halvt år af NATO´s dobbeltbeslutning. Der fandt en uformel og en mere officiel samtale sted, hvor ambassadøren beklagede regeringens indstilling. Dagen efter - lørdag den 24. november - overbragte ambassadøren udenrigsminister Kjeld Olesen et brev fra den amerikanske udenrigsminister, Cyrus Vance. Notits om ambassadørens udveksling af synspunkter med udenrigsministeren.

Budskab den 24. november 1979 fra den britiske udenrigsminister, Lord Carrington, til udenrigsminister Kjeld Olesen.
Den britiske ambassadør opsøgte lørdag den 24. nov. 1979 udenrigsminister Kjeld Olesen for at meddele den britiske udenrigsministers negative syn på den danske regerings indstilling om at anbefale en halvårlig udsættelse af raketmoderniserings-beslutningen. Referat af samtalen kan læses her.
Samme dag var den danske ambassadør i Washington hos vicepræsident Mondale, der udtrykte sin og præsidentens "overordentlig dybe bekymring" over den danske ændrede indstilling i raketsagen. Ambassadør Borchs referat af samtalen med Mondale kan læses her.
Også den italienske udenrigsminister beklagede den danske enegang i dette brev af 25. november 1979 til Kjeld Olesen.
Om de kritiske reaktioner i USA, Storbritannien, Tyskland og Nederlandene blev der i Udenrigsministeriets NATO-kontor, P.II., den 26. november affattet denne notits.