Den 9. april 1940

Den 9. april 2010 er det 70 år siden, at Danmark i morgengryet blev taget på sengen af tyske tropper. Besættelsen af det neutrale Danmark og den måde, besættelsen forløb på - uden modstand, gnidningsfrit - skabte bred enighed om, at dette aldrig måtte gentage sig. Deraf opstod parolen: Aldrig mere en 9. april! som efter krigen og under den kolde krig tvang politikerne til at lægge kursen for dansk sikkerhedspolitik om, bort fra neutraliteten, over til medlemskabet af en væbnet forsvarsalliance - Atlantpagten. Nedenfor kan man læse enkelte dokumenter og beretninger om optakten til og selve forløbet af besættelsen den 9.  april:
Ved denne ikke-angrebstraktat af 31. maj 1939 havde Tyskland og Danmark forpligtet sig til ikke at anvende nogen form for magtanvendelse mod hinanden.
I dagene op til den 9. april fik den danske regering dystre meldinger fra gesandtskabet i Berlin om tyske troppekoncentrationer klar til udskibning i Østersøen. Sekretær ved gesandtskabet i Berlin Frode Schøn fløj den 4. april til København medbringende alarmerende melding om mulig tysk indrykning i Danmark "i næste uge". Om hans mission og hans oplevelse af  dagene omkring den 9. april skrev han kort tid efter denne personlige beretning. Schøns vidneudsagn for den parlamentariske kommission kan læses her.
Det var marineattacheen ved gesandtskabet i Berlin, F.H. Kjølsen, der modtog og viderebragte efterretningerne om en forestående tysk aggression imod Danmark. Kjølsens vidneforklaring over for den parlamentariske kommission i juli 1946 kan læses her. Den danske gesandt, Herluf Zahles meldinger fra den 4. april til og med den fuldbyrdede besættelse den 9. april kan læses her. Zahle forsømte ikke at varsle udenrigsminister P. Munch om en mulig tysk aggression mod Danmark
Vincens Steensen-Leth havde som souschef på gesandtskabet i Berlin en vigtig rolle. Hans vidneforklaring for den parlamentariske kommission kan læses her.
Udenrigsminister Munchs optegnelser kan læses her sammen med udenrigsministeriets direktør, O.C. Mohrs. Munch skrev efter befrielsen i 1945 denne længere beretning om begivenhederne op til den 9. april. Direktør Mohr skrev dette resumé om tidsrummet 4.-8.april. Forsvarsminister Alsing Andersen forelagde denne vidneberetning. Den socialdemokratiske politiske ordfører Hartvig Frisch nedskrev den 13. april 1940 en beretning om partiformandsmødet den 8. april om aftenen. Ministermødeprotokollen beretter om opfattelsen af situationen i ministermøderne frem til den 9. april. Nationaltidende bragte den 8. april en alarmerende rapport fra avisens korrespondent i Berlin, Jacob Kronika: "Truslen mod Nordens Fred". Kronika og Helge Knudsen, der var Berlingske Tidendes korrespondent i Berlin, gav senere disse oplysninger om deres meddelelser til København i dagene op til den 9. april. Ritmester Lunding var Generalkommandoens efterretningsofficer ved grænsen op til den 9. april. Hans meldinger om den tyske opmarch ved grænsen den 8. april kan læses her.
Hitler udstedte den 1. marts 1940 denne befaling om at forberede besættelsen af Danmark og Norge. General Kaupischs befaling om besættelsen af Danmark kan ses her ligesom hans beretning om gennemførelsen. Om besættelsen af Kastellet den 9. april  skrev chefen for den tyske troppestyrke, major Glein, den 15. april denne beretning. Den tyske gesandt i København, Renthe-Fink, skrev den 15. april denne indberetning om sine forhandlinger med danskerne den 9. april.
Hærchefen, general Prior, afgav denne beretning, direktøren for  Krigsministeriet, generalmajor Stemann, denne oversigt over begivenhederne, og stabschefen, generalmajor Ebbe Gørtz denne beretning som svar på en klage fra chefen for 5. regiment.
Se også denne film om, hvordan det gik til, da Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940.