Den 9. april 1940
Den 9. april 2010 er det 70 år siden, at Danmark i morgengryet blev taget på
sengen af tyske tropper. Besættelsen af det neutrale Danmark og den måde,
besættelsen forløb på - uden modstand, gnidningsfrit - skabte bred enighed om,
at dette aldrig måtte gentage sig. Deraf opstod parolen: Aldrig mere en 9.
april! som efter krigen og under den kolde krig tvang politikerne til at lægge
kursen for dansk sikkerhedspolitik om, bort fra neutraliteten, over til
medlemskabet af en væbnet forsvarsalliance - Atlantpagten. Nedenfor kan man læse
enkelte dokumenter og beretninger om optakten til og selve forløbet af
besættelsen den 9. april:
Ved denne
ikke-angrebstraktat af 31. maj 1939
havde Tyskland og Danmark forpligtet sig til ikke at anvende nogen form for
magtanvendelse mod hinanden.
I dagene op til den 9. april fik den danske regering dystre meldinger fra
gesandtskabet i Berlin om tyske troppekoncentrationer klar til udskibning i
Østersøen. Sekretær ved gesandtskabet i
Berlin Frode Schøn fløj den 4. april til København medbringende
alarmerende melding om mulig tysk indrykning i Danmark "i næste uge". Om hans
mission og hans oplevelse af dagene omkring den 9. april skrev han kort
tid efter denne
personlige beretning.
Schøns vidneudsagn for den parlamentariske kommission kan læses
her.
Det var marineattacheen ved gesandtskabet i Berlin, F.H. Kjølsen,
der modtog og viderebragte efterretningerne om en forestående tysk aggression
imod Danmark. Kjølsens vidneforklaring over for den parlamentariske kommission i
juli 1946 kan læses
her.
Den danske gesandt, Herluf Zahles
meldinger fra den 4. april til og med den fuldbyrdede besættelse den 9. april
kan læses
her. Zahle
forsømte ikke at
varsle
udenrigsminister P. Munch om en mulig tysk aggression mod Danmark
Vincens Steensen-Leth havde som souschef på gesandtskabet i
Berlin en vigtig rolle. Hans vidneforklaring for den parlamentariske kommission
kan læses her.
Udenrigsminister Munchs optegnelser kan læses
her sammen med
udenrigsministeriets direktør, O.C. Mohrs. Munch
skrev efter befrielsen i 1945 denne
længere beretning
om begivenhederne op til den 9. april. Direktør Mohr skrev
dette resumé om
tidsrummet 4.-8.april. Forsvarsminister
Alsing Andersen
forelagde denne
vidneberetning. Den socialdemokratiske politiske ordfører Hartvig
Frisch nedskrev den 13. april 1940 en beretning om
partiformandsmødet
den 8. april om aftenen.
Ministermødeprotokollen beretter om opfattelsen af situationen i
ministermøderne frem til den 9. april. Nationaltidende bragte den 8.
april en alarmerende rapport fra avisens korrespondent i Berlin, Jacob
Kronika:
"Truslen mod
Nordens Fred". Kronika og
Helge Knudsen, der var Berlingske Tidendes korrespondent i
Berlin, gav senere
disse oplysninger om
deres meddelelser til København i dagene op til den 9. april.
Ritmester
Lunding var Generalkommandoens efterretningsofficer ved
grænsen op til den 9. april. Hans meldinger om den tyske opmarch ved grænsen den
8. april kan læses
her.
Hitler udstedte den 1. marts 1940
denne befaling
om at forberede besættelsen af Danmark og Norge. General Kaupischs
befaling om besættelsen af Danmark kan ses
her ligesom
hans
beretning
om gennemførelsen. Om besættelsen af Kastellet den 9. april skrev chefen
for den tyske troppestyrke, major Glein, den 15. april
denne beretning. Den tyske gesandt i København, Renthe-Fink,
skrev den 15. april
denne indberetning
om sine forhandlinger med danskerne den 9. april.
Hærchefen, general Prior, afgav
denne beretning,
direktøren for Krigsministeriet, generalmajor Stemann,
denne
oversigt over begivenhederne, og stabschefen, generalmajor Ebbe
Gørtz
denne beretning
som svar på en klage fra chefen for 5. regiment. Se også
denne film om, hvordan det gik til, da Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940.
|