Dobbeltbeslutning og fodnoter
Dobbeltbeslutningen, det alternative sikkerhedspolitiske flertal, dagsordener og fodnoter 1979-1988
Den 12. december 1979 tog NATO´s øverste råd en beslutning, der havde to led - deraf betegnelsen dobbeltbeslutningen. Det første led var en beslutning om at modernisere alliancens mellemdistance-raketvåben for at imødegå den trussel, som NATO mente, at den sovjetiske opstilling af helt nye og avancerede SS-20 raketter udgjorde imod Vesteuropas sikkerhed. Beslutningens andet led var et tilbud til Sovjetunionen om inden udgangen af 1983 at forhandle og enes om en sådan nedskæring i antallet af de sovjetiske SS-20 raketter, at den påtænkte opstilling af NATO´s raketter kunne undgås - den såkaldte nulløsning. Den danske socialdemokratiske regering Anker Jørgensen var skeptisk ved udsigten til endnu et led i oprustningsspiralen, men havde affundet sig med beslutningen. Kort forud for det afgørende NATO-møde den 12. december 1979 besluttede regeringen dog - uden om de forsvarsvenlige borgerlige partier - at anbefale sine NATO-partnere at udsætte vedtagelsen af dobbeltbeslutningen i et halvt år, for at give russerne lejlighed til at vise vilje til en forhandlingsløsning (nulløsningen). Hermed var kursen lagt hen imod den splittelse i det traditionelle brede danske sikkerhedspolitiske flertal, der havde bestået mellem Socialdemokratiet og Venstre og de konservative lige siden Danmarks tilslutning til Atlantpagten i 1949.
Efter at Socialdemokratiet i 1982 havde afgivet regeringsansvaret til den borgerlige firkløverregering, blev denne splittelse synlig i de sikkerhedspolitiske debatter i Folketinget, hvor den borgerlige regerings NATO-venlige, solidariske linie blev nedstemt af det såkaldt alternative sikkerhedspolitiske flertal, hvor Socialdemokratiet sluttede sig til den prioritering af nedrustning og våbenkontrol, som de NATO-skeptiske partier, Venstresocialisterne, Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre tilstræbte. Dette flertal vedtog i i tidsrummet 1982-1988 i alt 26 dagsordener, der pålagde regeringen - imod regeringens vilje - at tage en række forbehold - de såkaldte fodnoter - over for NATO´s militærpolitiske standpunkter, indtil regeringen i april 1988 udskrev valg på den såkaldte anløbssag, og det lykkedes regeringen at få en samarbejdsaftale med de radikale om sikkerhedspolitikken efter valget, der fjernede det parlamentariske grundlag for det alternative sikkerhedspolitiske flertal.
Nedenfor vil man kunne læse samtlige de debatter i Folketinget, som endte med vedtagelse af det "alternative sikkerhedspolitiske flertal"s i alt 26 dagsordener foruden en lang række dokumenter, der omhandler overvejelser, møder, forhandlinger, analyser og referater op til og efter dobbeltbeslutningen december 1979. Dokumenterne er anført i tidsorden.
Dokumentation
I. Før regeringsskiftet den 10. september 1982
Folketinget den 17. maj 1979
Den 17. maj 1979 var der denne debat i Folketinget efter en forespørgsel fra SF til forsvarsminister Poul Søgaard, Socialdemokratiet, om drøftelser af planer om udskiftning af NATO´s mellemdistanceraketter i Europa.
Oktober 1979
Et notat fra Forsvarsministeriet om TNF-modernisering og våbenkontrol udarbejdet i oktober 1979 indeholder baggrund og statusopgørelse over spørgsmålets hidtidige behandling i NATO-regi, herunder også den danske regerings foreløbige indstilling, ligesom der er sammenlignende opgørelser over NATO og Sovjet raketvåben. En ordliste forklarer de forskellige militære benævnelser.
11. oktober 1979: Brev fra den sovjetiske præsident Brezjnev til statsminister Anker Jørgensen
Den sovjetiske præsident og partichef, Leonid Brezjnev, sendte i oktober 1979 breve til NATO-landenes regeringschefer, hvori det benægtes, at de sovjetiske mellemdistance-raketvåben i den europæiske del af Sovjetunionen er blevet forøget i antal og ydeevne, og der opfordres til, at NATO-landene derfor i afspændingens navn undlader at opstille nye raketter i Europa. Brezjnev henviser i brevet også til, at der i løbet af det følgende år vil blive trukket 1.000 sovjetiske kampvogne og op til 20.000 soldater tilbage fra DDR. Også Anker Jørgensen fik som dansk statsminister et brev fra Brezjnev den 11. oktober 1979. Anker Jørgensens svarbrev er dateret den 16. november 1979.
31. oktober 1979
Den 31. oktober 1979 forelagde udenrigsminister Kjeld Olesen i en samtale med den norske udenrigsminister den danske regerings vanskeligheder i forhold til raketmoderniseringen, og " at det under alle omstændigheder ville være en forudsætning for dansk deltagelse i en fælles alliancebeslutning, at de forudsete stationeringslande, d.v.s. især Holland, kunne tilslutte sig et moderniseringsforslag", og at våbenkontrol-forslaget blev gjort mere konkret.
6. november 1979: møde i NATO-rådet
Den 6. november 1979 var der møde i NATO-rådet om dobbeltbeslutningens
ordlyd. Den danske NATO-ambassadør, Anker Svart, meddelte på mødet, at
spørgsmålet om raketmoderniseringen voldte den nydannede socialdemokratiske
regering "betydelige vanskeligheder, også i forhold til store dele af den offentlige mening i
Danmark", og at regeringens stilling først ville blive endeligt fastlagt efter debatten i
Folketinget den 27. november. Ambassadørens referat af mødet kan læses
her.
Teksten til den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver David Aarons tale på
mødet kan læses
her.
7. november 1979: Interview med udenrigsministeren i radioen
I et
interview i radioens nyhedsmagasin den 7. november 1979 med udenrigsminister Kjeld
Olesen var emnet spørgsmålet om raketmoderniseringen.
I
radioavisen samme dag havde Olesen antydet, at regeringen foretrak at udskyde
beslutningen om raketmodernisering og indlede våbenkontrol-forhandlinger med
Sovjetunionen.
7. november 1979: Notat til brug for udenrigsministeren
I et notat den 7. november 1979 fra den politiske afdeling i Udenrigsministeriet til brug for udenrigsministeren i forhandlinger og møder redegøres der for spørgsmålet om raketmodernisering og våbenkontrol, og hvad der er de forskellige berørte NATO-landes indstilling i sagen. I notatet peges på det nærliggende i for den danske regering at overveje en udsættelse af raketmoderniseringen, men at "vi må imidlertid erkende, at denne vej ikke er realistisk."
8. november 1979
Pressemeddelelse fra The International Institute for Strategic Studies med et forklarende brev af 26. november 1979 til konsulent Henning Gottlieb, Statsministeriet.
12. november 1979: Udenrigsminister Kjeld Olesen til samtale i Bonn
Nyudnævnt udenrigsminister Kjeld Olesen havde den 12. november 1979 en drøftelse i Bonn med den vesttyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher om bl.a. overvejelserne omkring dobbeltbeslutningen, som det kan læses af dette resumé og af Olesens talepunkter.
13-14. november 1979: NATO´s forsvarsministre holder møde om dobbeltbeslutningen.
Den 13-14. november 1979 holdt NATO-forsvarsministrene møde i den nukleare planlægningsgruppe, NPG, om hele spørgsmålet om behovet for raketmodernisering og våbenkontrol. I en fælles udtalelse udtrykte ministrene "det påtrængende behov for at modernisere NATO´s kontinentale atomvåben og det sideløbende behov for tilhørende våbenkontrol-foranstaltninger".
14. november 1979: En sovjetdiplomats syn på raketmoderniseringen
I ugerne før det afgørende NATO-rådsmøde den 12. december 1979 søgte sovjetiske diplomater i NATO-landenes hovedstæder over for værtslandenes politikere og embedsmænd at argumentere imod beslutningen om raketmoderniseringen. Således også i Danmark, hvor den sovjetiske ambassaderåd den 14. november 1979 havde denne meningsudveksling med statsministerens sikkerhedspolitiske konsulent.
16. november 1979: Udenrigsminister Kjeld Olesen til samtale i London
Udenrigsminister Kjeld Olesen var den 16. november 1979 i London til samtale med den britiske udenrigsminister Lord Carrington om bl.a. spørgsmålet om raketmodernisering og våbenkontrol. Til samtalen var der forberedt disse talepunkter. Efter samtalen blev der affattet dette danske referat.
20. november 1979: Notat om følgerne af et dansk nej til raketmodernisering
Den 20. november 1979 - umiddelbart før afgørelsen om den danske regerings stilling til raketmoderniseringen skulle falde - affattede Udenrigsministeriets politiske afdeling et notat om de sandsynlige skadelige virkninger for Danmark af en dansk beslutning om ikke at deltage i en fælles NATO-beslutning om raketmoderniseringen. Notatet blev givet til udenrigsminister Kjeld Olesen, Udenrigsministeriets direktør, Eigil Jørgensen og statsministeriets departementschef, P. Wiese.
20. november 1979: Niels Helveg Petersen hjem fra orienteringsbesøg i Holland
Niels Helveg Petersen, formand for det radikale Venstres folketingsgruppe, kom den 20. november 1979 hjem fra et besøg i Holland for at orientere sig om stillingen blandt de hollandske politiske partier i forhold til spørgsmålet om raketmoderniseringen. Herom udtalte Helveg Petersen sig i dette interview til radioens Nyhedsmagasinet.
21. november 1979: Notat til forsvarsministeren om det talmæssige styrkeforhold mellem NATO og Warszawapagt-styrker
Den 21. november 1979 - dagen før regeringen på ministermøde skulle bestemme sin indstilling til spørgsmålet om raketmodernisering - forelagde Forsvarsministeriets 7. kontor til brug for forsvarsministeren en skriftlig opgørelse af det omtrentlige numeriske styrkeforhold mellem NATO´s og Warszawapagtens atomvåben og konventionelle styrker i Europa.
22. november 1979: Notits til statsministeren
I et forsøg på at tegne et samlet billede af de formodede uheldige følger af det påtænkte danske særstandpunkt i spørgsmålet om raketmoderniseringen skrev den sikkerhedspolitiske konsulent i Statsministeriet Henning Gottlieb den 22. november 1979 denne notits til statsminister Anker Jørgensen.
23. november 1979: Regeringen tager beslutning om at anbefale en udsættelse af raketmoderniseringen
Efter et møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe om formiddagen den 23. november 1979 besluttede regeringen sig for at anbefale NATO en udsættelse af moderniseringsbeslutningen i indtil 6 måneder, inden for hvilket tidsrum Sovjetunionen dels skulle acceptere at standse produktion og opstilling af de ny SS-20 raketter og Backfire-flyene, dels acceptere at indlede forhandlinger om en fastfrysning af dets TNF-styrker. Formuleringen af regeringens indstilling kan kan læses her.
23. november 1979: Regeringens beslutning om at anbefale udsættelse meddeles NATO-partnerne
Efter at regeringen den 23. november 1979 havde besluttet at anbefale en 6 måneders udsættelse af beslutningen om raketmoderniseringen, blev udenrigsministrene i de vigtigste NATO-lande underrettet herom samme dag. Det skete med en personlig meddelelse fra den danske udenrigsminister, hvori det anføres som begrundelse for beslutningen, at regeringen havde konstateret, "at der i den socialdemokratiske gruppe var et flertal imod, at Danmark accepterede en TNF-modernisering på det forestående NATO-ministermøde".
23. november 1979: Telefonsamtale Anker Jørgensen - Helmuth Schmidt om den danske beslutning
Samme dag som regeringen havde besluttet sig for at anbefale en udsættelse af raketmoderniserings-beslutningen - havde statsminister Anker Jørgensen denne telefonsamtale herom med den vesttyske regeringschef, kansler Helmuth Schmidt.
23. november 1979: de første kritiske reaktioner fra NATO-partnerne på regeringens indstilling om at anbefale en udsættelse af dobbeltbeslutningen
Den amerikanske ambassadør blev den 23. november 1979 i et møde med
Udenrigsministeriets direktør underrettet om regeringens indstilling om at
anbefale en udskydelse i et halvt år af NATO´s dobbeltbeslutning. Der fandt en
uformel og en mere
officiel samtale sted, hvor ambassadøren beklagede regeringens indstilling.
Dagen efter - lørdag den 24. november - overbragte ambassadøren udenrigsminister
Kjeld Olesen dette
brev fra den amerikanske udenrigsminister, Cyrus Vance.
Notits om ambassadørens udveksling af synspunkter med udenrigsministeren.
Den vesttyske udenrigsminister
Genschers
reaktion den 23. november 1979 på meddelelsen om det danske ønske om
udsættelse
Den britiske udenrigsminister
Lord Carringtons reaktion samme dato.
Telegram den 27. november
og
29. november 1979 fra ambassaden i Bonn.
Den britiske ambassadør opsøgte lørdag den 24. nov. 1979 udenrigsminister
Kjeld Olesen for at meddele den britiske udenrigsministers negative syn på den
danske regerings indstilling om at anbefale en halvårlig udsættelse af raketbeslutningen. Referat af samtalen kan læses
her.
Selve budskabet kan læses
her.
- Samme dag var den danske ambassadør i Washington hos vicepræsident
Mondale, der udtrykte sin og præsidentens "overordentlig dybe
bekymring" over den danske ændrede indstilling i raketsagen. Ambassadør Borchs
referat af samtalen med Mondale kan læses
her.
Om de kritiske reaktioner i USA, Storbritannien, Tyskland og
Nederlandene blev der i Udenrigsministeriets NATO-kontor, P.II., den 26.
november affattet
denne
notits.
Også den italienske udenrigsminister beklagede den danske
enegang i
dette brev af 25. november 1979 til Kjeld Olesen.
NATO´s generalsekretær, Joseph Luns, fremførte den 26. november 1979 over
for souschefen for den danske NATO-repræsentation sin
stærke
beklagelse over det danske særstandpunkt.
24. november 1979: Brev fra den amerikanske udenrigsminister til udenrigsminister Kjeld Olesen
Udenrigsminister Kjeld Olesen modtog den 24. november 1979 fra den amerikanske udenrigsminister Cyrus Vance et budskab med uforbeholden afvisning og kritik af den danske beslutning taget dagen før om at anbefale udsættelse af raketmoderniseringen. Telegrammet med budskabets engelske tekst kan ses her. Teksten i en dansk oversættelse kan læses her.
25. november 1979: Telefonsamtale mellem statsminister Anker Jørgensen og vicepræsident Mondale
Søndag den 25. november 1979 havde statsminister Anker Jørgensen en telefonsamtale med vicepræsident Walter Mondale om den danske beslutning. Til brug for statsministeren under samtalen var der forberedt denne tekst, som kan læses her oversat til dansk.
27. november 1979: Annonce i dagbladet Information imod raketmoderniserings-beslutning
Dagbladet Information var - sammen med Ekstrabladet og Politiken - det centrale offentlige forum for modstanden imod raketmoderniseringen i månederne før afgørelsen i NATO den 12. december 1979. I disse to annoncer - bragt i Information den 17.-18. november og den 27. november 1979 - opfordrede underskriverne Folketinget til at kræve, at regeringen fik beslutningen om raketternes anskaffelse udskudt for først at forsøge forhandlinger mellem Warszawa-pagten og NATO.
Folketinget den 27. november 1979
Beslutning om at påbegynde opstilling af NATO-mellemdistanceraketter i Europa, hvis ikke de sovjetiske SS-20 raketter senest med udgangen af 1983 var afmonteret - den såkaldte dobbeltbeslutning - blev vedtaget på NATO-rådsmødet den 12. december 1979. Inden dette møde var der i Folketinget den 27. november 1979 på initiativ af de radikale en debat om denne beslutning og om det forbehold, den socialdemokratiske regering indtog ved at anbefale en udsættelse af beslutningen i et halvt år.
27. november 1979: Den danske indstilling møder kritik på et uformelt NATO-rådsmøde.
Den 27. november 1979 forelagde den danske NATO-ambassadør på et uformelt møde med de andre landes repræsentanter i NATO-rådet den danske indstilling om at anbefale en 6 måneders udsættelse af beslutning om raketmoderniseringen. I et telegram den 28. november gav ambassadør Svart et referat af den kritik, det danske forslag var blevet mødt med af de andre landes repræsentanter på mødet dagen før, hvortil kom kritiske bemærkninger til den danske besparelse på 100 mill. kr på forsvarsbudgettet for 1980.
28. november 1979: Det danske forslag om udsættelse af dobbeltbeslutningen forelægges formelt for NATO-rådet
Den danske regerings forslag om udsættelse i et halvt år af
dobbeltbeslutningen - forelagt i Folketinget den 27. november 1979 - blev dagen
efter forelagt for NATO-partnerne af den danske repræsentant i
dette indlæg på et officielt
NATO-rådsmøde efter
denne
instruks. Reaktionerne på det danske forslag fra de andre NATO-lande på
mødet er sammenfattet i ambassadør
Svarts referat af mødet.
Det amerikanske referat fra mødet kan læses
her.
Den britiske
repræsentant fremførte i sit indlæg
en række argumenter for, hvorfor det danske forslag om at udsætte
beslutningen om raketmoderniseringen i et halvt år måtte afvises som både
upraktisk og skadeligt for alliancen.
5. december 1979: Brev fra Brown til Søgaard
Den amerikanske forsvarsminister, Harold Brown, sendte den 5. december 1979 dette brev til sin danske kollega, Poul Søgaard, med en stærk beklagelse og kritik af det danske forslag om at udsætte beslutningen om raketmoderniseringen i et halvt år.
7. december 1979: Udenrigsministeren til samtaler i Washington med Brzezinski og Vance.
Udenrigsminister Kjeld Olesen havde den 7. december 1979 først denne samtale i Washington med den amerikanske sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski og derefter denne samtale med udenrigsminister Vance.
7. december 1979: En samtale med den sovjetiske ambassaderåd i København
Den sovjetiske ambassaderåd i København, M. Ljubimov, havde den 7. december 1979 denne udveksling af synspunkter med konsulent Henning Gottlieb, Statsministeriet, om det danske standpunkt og dobbeltbeslutningen.
10. december 1979: Notat til ministeren om NATO-partnernes reaktion på det danske forslag om udsættelse
Udenrigsministeriet affattede den 10. december 1979 til brug for udenrigsministeren til drøftelser med folketingsgruppen dette notat om NATO-partnernes reaktion på det danske forslag om udsættelse.
10. december 1979: Sovjetisk propaganda imod raketmoderniseringen
I sovjetisk presse blev NATO´s plan om en raketmodernisering angrebet for at have til formål at skaffe Vesten militær overlegenhed. Fra Forsvarets Efterretningstjeneste stammer denne oversigt fra den 10. december 1979 over den sovjetiske propaganda imod raketmoderniseringen.
11. december 1979: Møde i Det udenrigspolitiske Nævn
Den 11. december 1979 - dagen før det afgørende møde i NATO´s ministerråd om dobbeltbeslutningen - blev den danske regerings stilling forelagt i Det udenrigspolitiske Nævn, som det kan læses af dette referat fra mødet i nævnet.
12. december 1979: Tale af udenrigsminister Kjeld Olesen på NATO-rådsmødet
På NATO-rådsmødet den 12. december 1979, hvor dobbeltbeslutningen var til endelig forhandling, holdt udenrigsminister Kjeld Olesens dette indlæg til forklaring og - forgæves - fremme af det danske ønske om en 6 måneders udsættelse af beslutningen.
12. december 1979: NATO vedtager dobbeltbeslutningen. Kommuniké.
Efter NATO-udenrigs- og forsvarsministermødet den 12. december 1979 udsendtes dette officielle kommuniké om dobbeltbeslutningen.
12. december 1979: Selve dobbeltbeslutningen - The Integrated Decision Document - offentliggøres ikke.
Den 12. december 1979 vedtog NATO-landenes regeringsrepræsentanter på et møde i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles dobbeltbeslutningen i form af et såkaldt Integreret beslutningsdokument - Integrated Decision Document (IDD), der dels indeholder beslutningen om at påbegynde raketmoderniseringen, dels beslutningen om samtidig at tage initiativ til våbenkontrol-forhandlinger med Sovjetunionen.
17. december 1979: Møde i Det udenrigspolitiske Nævn
Den 17. december 1979 orienterede udenrigsminister Kjeld Olesen Det udenrigspolitiske Nævn om forløbet af NATO-ministermødet den 12. december, hvor dobbeltbeslutningen blev vedtaget, og det danske forslag om udskydelse blev afvist, som det kan læses af dette referat af mødet i nævnet.
Amerikanske dokumenter om overvejelserne og forhandlingerne om raketmoderniseringen.
En undersøgelse fra 1979 af danskernes syn på NATO og raketspørgsmålet
Danskernes syn på NATO-medlemsskabet og spørgsmålet om opstilling af de nye raketter kom til udtryk i disse meningsundersøgelser foretaget i anden halvdel af 1979.
14. januar 1980: NATO´s militære chef på besøg hos statsministeren
Den militære chef for NATO i Europa, general Rogers, var den 14. januar 1980 på tiltrædelsesbesøg hos statsminister Anker Jørgensen.
23. januar 1980: USA´s forsvarsminister opfordrer i breve til sin danske kollega til en større danske forsvarsindsats
USA´s forsvarsminister, Harold Brown, sendte den 23. januar 1980 sin danske kollega, Poul Søgaard, et brev med kritik af den danske ikke-opfyldelse af budgetmålene og af en reduktion på 100 mill. på 1980-budgettet. Søgaard sendte et svarbrev den 20. februar 1980 og den 18. april 1980 fik han fra Brown endnu et brev med opfordring til at øge forsvarsbudgettet hen imod de målsatte 3 procent. Den 13. maj 1980 havde Søgaard et møde med Brown om forsvarsbudgettet. Referat herfra og brevveksling Brown-Søgaard.
Februar 1980: Den danske NATO-ambassadør vurderer Danmarks stilling blandt NATO-partnerne
Danmarks NATO-ambassadør, Anker Svart, advarede den 15. februar 1980 i et brev til Udenrigsministeriets direktør, Eigil Jørgensen, om den yderligere belastning af Danmarks i forvejen ringe anseelse blandt de førende NATO-lande, som en utilstrækkelig vækst i forsvarsudgifterne ville få, oveni det danske særstandpunkt i sagen om dobbeltbeslutningen.
Marts 1980: En artikel om raketdebatten af Niels Jørgen Haagerup
Redaktør Niels Jørgen Haagerup, hvis speciale var sikkerhedspolitik, skrev i marts 1980 denne oversigtsartikel om dobbeltbeslutningen til Dansk Udenrigspolitisk Årbog for 1979. Artiklen var gennemset og revideret i Udenrigsministeriet.
I DIIS-redegørelsen : Danmark under den Kolde Krig
er det politiske spil om den danske regerings særstandpunkt i sagen om dobbeltbeslutningen beskrevet i dette kapitel.
II. Efter regeringsskiftet den 10. september 1982
Folketinget den 26. november 1982
Den 10. september 1982 tiltrådte Schlüter-regeringen ("firkløver-regeringen" konservative, Venstre, Kristelig Folkeparti og Centrumdemokraterne) efter den socialdemokratiske regering Anker Jørgensen. Den 26. november 1982 var der debat i Folketinget om et beslutningsforslag fra Venstresocialisterne om ikke at bevilge penge til opstillingen af nye NATO-mellemdistanceraketter, som var en del af den såkaldte "dobbeltbeslutning": hvis Sovjetunionen ville skrotte sine nye mellemdistanceraketter , ville NATO undlade at opstille sine mellemdistanceraketter i Europa ("nulløsningen"); i modsat fald ville de blive opstillet.
Folketinget den 7. december 1982
Den 7. december 1982 var der debat i Folketinget om det danske økonomiske bidrag til forberedelse af opstilling af mellemdistanceraketter i Vesteuropa som svar på den allerede stedfundne sovjetiske opstilling af SS-20 raketter (NATOs såkaldte dobbeltbeslutning af dec. 1979). Socialdemokratiet stillede et forslag til dagsorden om indtil videre at stille yderligere bevillinger til opstillingen af raketterne i bero. Forslaget blev vedtaget, da regeringspartierne undlod at stemme imod for at undgå, at socialdemokraterne skulle stemme for et endnu mere restriktivt forslag fra VS og SF.
Folketinget den 8. februar 1983
Den 8. februar 1983 var der på initiativ af Socialdemokratiet forespørgselsdebat i Folketinget om forhandlingerne mellem USA og Sovjet om begrænsning af mellemdistanceraketter i Europa og om etablering af en atomfri zone midt ned igennem Europa. Folketinget vedtog med regeringens lunkne tilslutning en socialdemokratisk dagsorden om at søge opnået en kompromisløsning, der formindskede antallet af sovjetiske raketter og overflødiggjorde opstillingen af vestlige raketter.
Folketinget den 19. maj 1983
Den 19. maj 1983 var der 1. behandling i Folketinget af forslag fra Venstresocialisterne og SF "om en ny dansk indsats omkring INF-forhandlingerne" (mellemdistanceraketterne i Europa og dobbeltbeslutningen)
Folketinget den 26. maj 1983
Den 26. maj 1983 var der udenrigspolitisk debat i Folketinget. I centrum for debatten var NATOs såkaldte dobbeltbeslutning og Socialdemokratiets dagsordensforslag om at medregne de franske og britiske raketter og fortsætte forhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen ud over den fastlagte dato - udgangen af 1983 - og herunder undlade indtil videre at gå i gang med opstillingen af NATOs mellemdistanceraketter. Forslaget blev vedtaget imod regeringens vilje.
Den 24. juli 1983: Forhenværende udenrigsminister K.B. Andersen går i rette med sit partis sikkerhedspolitiske sporskifte
En af de skarpeste kritikere af Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske sporskifte i forbindelse med dobbeltbeslutningen var den tidligere socialdemokratiske toppolitiker K.B. Andersen, der havde været udenrigsminister 1971-73 og 1975-78 i Krags og efterfølgeren Anker Jørgensens ministerier. Den 24. juli 1983 forklarede K.B. Andersen i et indlæg i Berlingske Tidende sit mishag med sit partis sikkerhedspolitiske kursskifte.
K.B. Andersen i Berlingske Tidende den 24. juli 1983: "Socialdemokratiets korrektioner af sin sikkerhedspolitik"
Den 2. september 1983: En række socialdemokrater beklager offentligt partiledelsens brud med regeringen i sikkerhedspolitikken
Fredag den 2. september 1983 havde en række socialdemokrater - op til weekendens kongres og årsmøde - indrykket denne annonce i dagbladet Aktuelt. Teksten, der var underskrevet af 188 socialdemokrater, var en protest imod den socialdemokratiske ledelses brud med det traditionelle brede samarbejde med de borgerlige partier i sikkerhedspolitikken - med udtrykkelig henvisning til den dagsorden, der med socialdemokratisk tilslutning blev vedtaget i Folketinget den 26. maj 1983. Partiets formand, Anker Jørgensen, havde denne kommentar til protesten.
Folketinget den 3. november 1983
Den 3. november 1983 vedtog Folketinget efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen at "øve en aktiv dansk indsats for at bremse oprustningen i Øst og Vest og "omgående tage initiativ til, at NATO-landene foretager en ny politisk vurdering af forhandlingsforløbet, før montering af raketterne iværksættes." Regeringspartierne undlod at stemme.
Folketinget den 10. november 1983
Den 10. november 1983 vedtog Folketinget efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden med denne ordlyd: "Idet Folketinget bekræfter Danmarks medlemsskab af NATO, opfordres regeringen til aktivt at arbejde for, at Danmark forbliver atomvåbenfrit gennem etablering af en nordisk atomvåbenfri zone." Regeringspartierne undlod at stemme.
Folketinget den 1. december 1983
Den 1. december 1983 vedtog Folketinget efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen ved NATO-rådsmødet den 12. december "på Danmarks vegne at tage klar afstand fra den påbegyndte opstilling af de 572 vestlige mellemdistanceraketter og at få denne afstandtagen præciseret i kommunikéet, da forhandlingsmulighederne ikke har været fuldt udnyttet. [...]". Regeringspartierne stemte imod.
Folketinget den 1. december 1983
Mistillidsdagsorden i Folketinget den 1. december 1983: Udenrigsminister Ellemann-Jensen under anklage for foragt for Folketingets flertal efter nogle skarpe udtalelser i en tale på Sabro Kro den 21. november 1983. Læs debatten i Folketinget den 1. dec. 1983
Februar 1984: Kritik fra general Kragh af Folketingets forslag om oprettelse af en nordisk atomfri zone - Socialdemokratiets sikkerhedsordfører Lasse Budtz svarer
Det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget vedtog den
10. november 1983 en dagsorden, der opfordrede til dannelse af en nordisk
atomfri zone. Denne dagsorden blev bekræftet ved en afstemning i Folketinget den
15. marts 1984. Tidligere generalmajor, forhenværende konservativt folketingsmedlem
Erik Kragh kritiserede i en artikel i Berlingske Tidende den 22. februar 1984
forslaget om en atomfri zone og Socialdemokratiets hele sikkerhedspolitiske
nyorientering. Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske ordfører, Lasse Budtz
besvarede kritikken i samme blad den 28. februar 1984.
Erik Kragh i
Berlingske Tidende den 22. februar 1984:
"Atomfri zoner" og parti-politik"
Lasse Budtz i Berlingske Tidende den 28. februar 1984:
"Der findes ikke noget
uværdigt folketingsflertal"
Folketinget den 15. marts 1984
Efter at nedrustningsforhandlinger mellem Sovjet og USA ved udgangen af 1983 ikke havde resulteret i den ønskede aftale om fjernelse eller væsentlig nedskæring af antallet af de nye sovjetiske mellemdistanceraketter SS-20 - der var forudsætningen for den såkaldte nulløsning - iværksatte NATO det annoncerede alternativ hertil, nemlig opstillingen af nye mellemdistanceraketter i Europa som svar på de sovjetiske. Det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget - VS, SF, de radikale og socialdemokraterne - vedtog den 15. marts 1984 efter denne debat et dagsordensforslag fra Socialdemokratiet, som "bekræfter Folketingets positive holdning til oprettelsen af en atomvåbenfri zone i Norden". Regeringspartierne - konservative, Venstre, Kristelig Folkeparti og Centrumsdemokraterne - undlod at stemme.
Marts 1984: Ritt Bjerregaard i avispolemik med partifællen Robert Pedersen
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Robert Pedersen var konsekvent imod sit partis
afstandtagen fra dobbeltbeslutningen og dens virkeliggørelse, og da Ritt Bjerregaard
i en dagbladskronik i Aktuelt den 1. marts 1984 argumenterede for
fredsbevægelsen og imod terrorbalancen og derfor også imod NATO´s raketopstilling som
svar på den sovjetiske, skrev Robert Pedersen i Aktuelt den 11. marts 1984 en
skarp protest henvendt til Ritt Bjerregaard imod det "skred i vor
sikkerhedspolitik, som du har al for stor andel i..." (citat fra artiklen). Ritt
Bjerregaard besvarede Robert Pedersens angreb med et indlæg i Aktuelt den
18. marts 1984, hvori hun betegnede Robert Pedersens sikkerhedspolitiske
synspunkter som forældede og forankrede i fortiden. Robert Pedersen
var ifølge Bjerregaard en af flere " aldrende kustoder, der sammen med ham står vagt
om montrerne i det socialdemokratiske museum".
Ritt Bjerregaard i Aktuelt den 1. marts 1984:
"Den amoralske terrorbalance"
Robert Pedersen i Aktuelt den 11. marts 1984:
"Vort ord står ikke mere til troende"
Ritt Bjerregaard i Aktuelt den 18. marts 1984:
"Han står vagt om montrerne i parti-museet"
Folketinget den 3. maj 1984
Den 3. maj 1984 vedtog Folketinget efter denne debat den 2. maj en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen at arbejde for at "gøre Norden til en atomvåbenfri zone i en større europæisk sammenhæng" og støtte og medvirke til en bred vifte af våbenkontrol- og nedrustningstiltag.
Folketinget den 10. maj 1984
Den 10. maj 1984 tog Folketingets alternative sikkerhedspolitiske flertal (socialdemokraterne, de radikale, VS og SF) efter denne debat beslutning om at fjerne 48 mill. kr. fra NATO-budgettets udgifter til mellemdistanceraketterne: "Folketinget bekræfter, at et restbeløb på kr. 48 mio. - der er en del af det samlede forsvarsbudget - udgår som en del af NATO´s infrastrukturprogram, og hverken direkte eller indirekte kan anvendes til raketopstillinger."
Folketinget den 1. november 1984
Efter en forespørgselsdebat den 1. november 1984 vedtog Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen "at arbejde aktivt for, at Danmark forbliver atomvåbenfrit i freds-, krise- og krigstid".
Folketinget den 7. december 1984
Efter at den danske FN-delegation på FN´s generalforsamling havde stemt imod et forslag fra Cuba, DDR og Ungarn om ikke-førstebrug af atomvåben, stillede SF og VS i Folketinget en forespørgsel til regeringen. Efter denne debat den 7. december 1984 vedtog Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der opfordrede regeringen til at "føre en aktiv politik i FN og andre relevante organisationer, der forstærker bestræbelserne for afspænding og nedrustning - først og fremmest på atomvåbnenens område." For dagsordenen stemte socialdemokraterne og de radikale. Regeringspartierne undlod at stemme.
Folketinget den 26. marts 1985
Det amerikanske Strategic Defense Initiativ (SDI), "stjernekrigsprojektet", var anledning til en forespørgsel i Folketinget til udenrigsministeren fra VS og SF den 26. marts 1985 om Danmarks holdning til projektet. Som afslutning på denne debat vedtog et flertal i Folketinget - VS, SF, Soc. Dem. og Det radikale Venstre - en socialdemokratisk dagsorden, der konstaterede, at Danmark er imod våben i det ydre rum og imod forskning og udvikling af sådanne våben, og som pålagde regeringen at arbejde aktivt for disse synspunkter. Regeringspartierne stemte imod.
Folketinget den 14. maj 1985
Den 14. maj 1985 ville Socialdemokratiet i Folketinget vide, hvad regeringen havde sagt i NATO-rådsmødet den 26-27. marts for at fremme de synspunkter på "stjernekrigsprojektet", som Folketinget vedtog den 26. marts 1985. Enden på debatten blev, at Folketinget vedtog den socialdemokratiske dagsorden, der gentog dagsordenen af 26. marts 1985. Denne gang stemte regeringspartierne hverken for eller imod.
Folketinget den 13. november 1985
Den 13. november 1985 stillede SF og VS en forespørgsel til forsvarsministeren om NATO´s planer for nye og moderniserede kortdistanceatomvåben og neutronvåben i Vesteuropa. Efter denne debat vedtog Folketingets alternative sikkerhedspolitiske flertal - Socialdemokratiet, de radikale, SF og VS - den 14. november den socialdemokratiske dagsorden, der pålagde regeringen at modarbejde "enhver udstationering eller opstilling af nye eller moderniserede atomvåben i såvel Øst- som Vesteuropa, herunder kortdistanceatomvåben, atomartillerigranater, flybaserede atomvåben og neutronvåben".
Folketinget den 5. december 1985
Den 5. december 1985 stillede VS og SF i Folketinget en forespørgsel til udenrigsministeren om arbejdet i FN med afspænding og nedrustning. Efter denne debat vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, de radikale, SF og VS en socialdemokratisk dagsorden, der opfordrede regeringen til på FN´s næste generalforsamling "- alene eller sammen med ligesindede stater - at fremsætte forslag om Øst-Vest-forhandlinger med henblik på en international aftale om ikke-førstegangsbrug af atomvåben". Regeringspartierne stemte imod dagsordenen.
Folketinget den 3. april 1986
Den 3. april 1986 skulle forsvarsminister Hans Engell i Folketinget besvare et spørgsmål fra VS og SF om Danmarks muligheder for at forhindre brug af eventuelle atomvåben på dansk jord under en krise eller krig. Efter denne debat vedtog et flertal bestående af Socialdemokraterne, de radikale, SF og VS en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen på det næste nordiske udenrigsministermøde at stille forslag om oprettelse af et fællesnordisk embedsmandsudvalg "til at undersøge mulighederne for og stille forslag til en nordisk atomvåbenfri zone." Regeringspartierne undlod at stemme.
Folketinget den 24. april 1986
Efter en forespørgselsdebat rejst af VS og SF i Folketinget den 24. april 1986 om regeringens indsats for et totalt atomprøvestop vedtog Folketinget en socialdemokratisk dagsorden, der fordømte fortsatte underjordiske atomprøvesprængninger i Øst og Vest, særlig de fortsatte amerikanske prøvesprængninger, og opfordrede til genoptagelse af forhandlinger om et totalt prøvestop. Regeringspartierne undlod at stemme.
Folketinget den 11. november 1986
Den 11. november 1986 vedtog et flertal i Folketinget - Socialdemokraterne, de radikale og SF - efter denne debat en socialdemokratisk dagsorden, der opfordrede regeringen til - i overensstemmelse med dagsordenerne af 3. maj 1984 og 5. december 1985 - fortsat at arbejde i FN og i NATO for indgåelse af en international aftale om ikke-førstebrug af atomvåben. Regeringspartierne undlod at stemme.
Folketinget den 5. marts 1987
Den 5. marts 1987 besvarede udenrigsministeren i Folketinget et spørgsmål fra VS og SF, der ville vide, om ikke installationen af moderne radarteknologi (phased array) på det amerikanske varslingsanlæg på Thule-basen var i strid med ABM-traktaten. Ministeren svarede benægtende, og efter denne debat vedtog tinget en socialdemokratisk "blød" dagsorden, der bl.a. pålagde regeringen at sikre, at varslingsanlægget ikke anvendtes offensivt og i forbindelse med SDI-systemer eller et ABM-system. Regeringspartierne stemte for denne dagsorden sammen med de radikale og socialdemokraterne, medens VS og SF stemte imod.
Folketinget den 30. april 1987
Den 30. april 1987 var der i Folketinget forespørgsel til udenrigsministeren om den udenrigspolitiske situation. Efter denne debat vedtog Folketinget ensstemmigt en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen "at støtte en amerikansk-sovjetisk aftale om fjernelse af deres europæiske mellemdistanceraketter, en aftale, som i øvrigt i videst muligt omfang gør Europa atomvåbenfri".
Folketinget den 19. november 1987
Den 19. november 1987stillede SF i Folketinget en forespørgsel til forsvarsministeren om forstærkningsaftaler. Under denne debat fremsatte den socialdemokratiske ordfører en dagsorden, som tinget vedtog med regeringspartiernes tilslutning. Dagsordenen pålagde regeringen "at forelægge forstærknings- og værtsnationsaftaler for Det udenrigspolitiske Nævn, inden aftalerne indgås".
Folketinget den 9. december 1987
Den 8. december 1987 indgik USA og Sovjetunionen en historisk aftale om at skrotte de to supermagters landbaserede mellemdistanceraketter, den såkaldte INF- traktat (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty). Hermed var den del af dobbeltbeslutningen, der gik under benævnelsen "nulløsningen", en realitet. Dagen efter, den 9. december 1987, var der i Folketinget stillet en forespørgsel fra SF til udenrigsministeren om Norden som lavspændingsområde. Efter denne debat vedtog det alternative sikkerhedspolitiske flertal i Folketinget imod regeringspartiernes stemmer en socialdemokratisk dagsorden, som pålagde regeringen at støtte konsultationer om en begrænsning af den militære opbygning i de nordlige havområder og gøre Norden og Østersøen til en atomvåbenfri zone.
Folketinget den 18. februar 1988
Den 18. februar 1988 besvarede forsvarsministeren i Folketinget en forespørgsel fra SF til ministeren om NATO´s kortdistance- og slagmarksatomvåben i Europa. Efter denne debat vedtog det "alternative sikkerhedspolitiske flertal" - Socialdemokraterne, de radikale og SF - en socialdemokratisk dagsorden, der pålagde regeringen at arbejde aktivt for "fjernelsen af samtlige taktiske atomvåben og slagmarksatomvåben i Øst- og Vesteuropa og reduktion af de konventionelle våben." Regeringspartierne stemte imod.
Folketinget den 14. april 1988: Anløbssagen
Den 14. april 1988 vedtog det "alternative" sikkerhedspolitiske flertal imod
den borgerlige regerings vilje efter
denne debat i Folketinget en dagsorden, der pålagde regeringen at underrette
besøgende krigsskibe om den danske politik om ikke at ville have atomvåben
på dansk territorium. Regeringen ville gå så langt som til at underrette
regeringerne om det danske atomforbehold, men ville ikke acceptere den
stramning, som dagsordenen indebar og udskrev derfor den 19. april
folketingsvalg. Det radikale Venstre indgik en aftale med regeringen om
sikkerhedspolitikken og indtrådte efter valget den 10. maj i en V-K-R regering.
Dermed var det alternative sikkerhedspolitiske flertal forsvundet og dermed også
"fodnote-politikken".
Se DIIS rapporten Danmark under den kolde krig bind 3 om fodnote-perioden